Magnussen: Vi gjorde det på den rigtige måde

Kevin Magnussen roser sit hold, efter at han blev nummer fem i kvalifikationen til Canadas grandprix.

Artiklens øverste billede
Kevin Magnussen og Haas-holdkammeraten Mick Schumacher starter som nummer fem og seks i søndagens Formel 1-grandprix i Canada. Foto: Geoff Robins / AFP)

Alt gik stort set op i en højere enhed for Haas-holdet, da kvalifikationen til Canadas grandprix lørdag aften dansk tid blev afviklet.

På en regnvåd bane i Montreal blev Kevin Magnussen og Mick Schumacher noget overraskende nummer fem og seks, og det efterlod danskeren med et stort smil på læben.

- Vi gjorde det helt sikkert på den rigtige måde, og med ”vi” mener jeg i højeste grad holdet, der tog alle de rigtige valg, i forhold til hvordan vi skulle gøre det.

- For en gangs skyld fik de os ud foran køen af biler. Det var virkelig et godt stykke arbejde fra holdets side. Bilen var god, så det var sjovt, siger Magnussen til TV3+ efter kvalifikationen.

Da kvalifikationen gik i gang, var asfalten på Circuit Gilles-Villeneuve meget våd. Men i takt med at bilerne begav sig rundt, blev banen mere og mere tør.

Den rette timing - i forhold til hvornår man fik gennemført sine omgange - blev derfor essentiel, og modsat de fleste andre kvalifikationer var de fleste biler stort set heller ikke at finde i garagerne undervejs.

- Vi kørte meget. Vi blev ved med at køre, og man presser bilen hele tiden. Banen blev konstant bedre og bedre.

- I morgen (søndag, red.) skal vi have point. Det er nok urealistisk at sigte efter top-5, men jeg vil meget gerne have point, siger Magnussen til TV3+.

For at få det skal han slutte i top-10. Det har han gjort tre gange i denne sæson, men ikke en eneste gang i de seneste fire løb.

Den førende i VM-stillingen, Max Verstappen, tog pole position foran veteranen Fernando Alonso og en anden spanier, Carlos Sainz, på tredjepladsen.

Ferrari-profilen Charles Leclerc, der har imponeret ved at tage pole position i seks ud af sæsonens første otte grandprixer, deltog kun i meget begrænset omfang i kvalifikationen.

Uanset hvor hurtigt, han havde kørt, kommer monegaskeren nemlig til at starte bagest søndag, fordi han i denne weekend har måtte tage en fjerde motor i brug i sin Ferrari-racer. Det er én mere, end det er tilladt at bruge over en hel sæson.

Startskuddet til Canadas grandprix lyder søndag klokken 20.00 dansk tid.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.