Ferrari-kører missede vildfarent murmeldyr med et mulehår

Et murmeldyr var kommet på afveje under fredagens Formel 1-træning i Montreal, hvor Verstappen var hurtigst.

Artiklens øverste billede
Et murmeldyr ses her ved banen på Circuit Gilles Villeneuve fredag, mens Lance Stroll kan ses i baggrunden i sin Aston Martin. -Foto:Clive Rose/Getty Images/AFP

For første gang siden 2019 er Formel 1 tilbage i Montreal til det canadiske grandprix.

Red Bulls Max Verstappen var hurtigst i begge træninger fredag, hvor Ferraris Carlos Sainz var tæt på at komme i nærkontakt med et murmeldyr.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Danske Kevin Magnussen endte som henholdsvis nummer 20 og 14 i de to træninger. Haas-kollegaen Mick Schumacher blev nummer 18 og 15.

Ferrari tog andenpladsen i begge træninger på Circuit Gilles Villeneuve med først Carlos Sainz og siden Charles Leclerc.

Under den første træning stjal et murmeldyr kortvarigt opmærksomheden, da den store gnaver løb ind over banen lige foran Carlos Sainz.

Spanieren missede det heldige dyr med et mulehår.

Murmeldyr findes mange steder i Canada og har på godt og ondt været en fast del af Formel 1 i landet, lige siden at Circuit Gilles Villeneuve for første gang var vært for det canadiske grandprix i 1978.

I løbet af årene har flere af de små pelsdyr måtte lade livet i mødet med en Formel 1-bil.

Senest beskadigede Romain Grosjean i 2018 den forreste del af sin Haas-bil, da han ramte et murmeldyr under træning.

Ifølge motorsportsmediet Crash udtalte Grosjean dengang, at han var ”skuffet” over, at sikkerhedsvagter ikke havde forsøgt at fange og fjerne dyret fra banen, efter at det før uheldet var blevet spottet af tv-kameraer.

Max Verstappen, der aktuelt fører i den samlede stilling, har vundet fire af de seneste fem løb og fører med 21 point foran Sergio Perez og 34 point foran Charles Leclerc på tredjepladsen.

Mercedes’ syvdobbelte verdensmester Lewis Hamilton, der også har vundet det canadiske grandprix syv gange, endte som nummer otte i den første træning fredag og 13 i den anden.

Over radioen sagde Hamilton, at bilen ”var umulig at køre”.

- For mig var det en katastrofe. Det er som om, at bilen bare bliver værre. Den bliver mere og mere utilfreds, jo mere vi gør ved den, sagde briten til journalister efter træningen ifølge Reuters.

Kevin Magnussens bedste resultat med Haas i Montreal var i 2017, da han sluttede på en 12.-plads.

- Målet er at få point, det er helt sikkert. Jeg tror, at vi har bilen til det, sagde han tidligere på ugen til Haas’ hjemmeside.

Formel 1 i Canada blev aflyst i både 2020 og 2021 på grund af coronapandemien.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.