Høj inflation giver Formel 1-hold problemer med budgetloft

Budgetloftet kan betyde, at flere hold må droppe sæsonens sidste fire grandprixer, siger Red Bull-chef.

Artiklens øverste billede

Flere af holdene i Formel 1 vil i år få store problemer med at overholde det indførte budgetloft.

Det fastslår teamchef for Red Bull, Christian Horner, forud for weekendens grandprix i Monaco.

Med eskalerende priser på stort set alt vil mere end halvdelen af de ti hold i motorsportens kongeklasse få svært ved at holde sig under loftet på omkring 970 millioner kroner, hævder han.

- Syv af holdene kan sandsynligvis ikke køre med i sæsonens sidste fire grandprixer, med det loft der er i år.

- Det handler ikke kun om de store hold. Holdene i midten af feltet kæmper virkelig med inflationen, siger Christian Horner til BBC.

Teamchefen mener, at Det Internationale Motorsportsforbund (FIA) er nødt til at se på inflationsproblematikken.

Budgetloftet blev indført sidste år for at skabe en mere lige konkurrence mellem holdene. Loftet falder løbende, og næste år sættes det ned til 935 millioner kroner.

- Elregninger, leveomkostninger og omkostninger generelt stiger, og Formel 1 er ingen undtagelse. Fragtpriserne er firedoblet, og det er ikke noget, vi har nogen kontrol over, siger Horner.

Han fortæller, at Red Bull-teamet har opbakning fra Ferrari, Mercedes og McLaren, der også hører til blandt de hold, der opererer med de største budgetter.

Noget tyder dog på, at inflationstemaet splitter holdene i motorsportens kongeklasse, hvor det formentlig ikke er alle, der rammer det økonomiske loft.

Ifølge BBC stemte Alfa Romeo, Alpine, Haas og Williams alle imod en justering af loftet i sidste måned, da inflationsraterne var på dagsordenen på et møde.

Alpines holdejer Otmar Szafnauer fortæller til BBC, at holdet havde indregnet en vis inflation i budgettet for 2022.

- Inflationen er ikke kommet snigende ind på os. Hvis vi kan gøre det, så kan andre også gøre det. Jeg er ikke tilhænger af bare at øge loftet, siger Otmar Szafnauer til BBC.

Weekendens grandprix i Monaco er sæsonens syvende. Det køres på søndag.

/ritzau/dpa

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.