Spillerforening advarer mod at skifte til visse lande

Der kan være problemer med at få udbetalt løn i blandt andet Rumænien, Tyrkiet, Grækenland, advarer Fifpro.

Artiklens øverste billede
Fifpro advarer blandt andet mod at skifte til tyrkiske fodboldklubber. Arkivfoto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix

Fodboldspillere skal være påpasselige med at skifte til klubber i blandt andet Rumænien, Tyrkiet og Grækenland.

Sådan lyder opfordringen fra Den Internationale Spillerforening, Fifpro, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker på baggrund af systematiske og udbredte kontraktovertrædelser, ikke mindst manglende lønudbetaling.

Det sidste er ifølge Fifpro et tilbagevendende problem i Rumænien og Tyrkiet, mens klubber i den næstbedste græske række ofte indstiller driften uden at afvikle gæld, lyder det.

Ifølge tal fra den græske spillerforening (PSAP) skylder græske klubber mere end 25 millioner euro i ubetalte lønninger.

- I de seneste to år har Grækenland været det land med det højeste antal spillere, der søger at få deres ubetalte lønninger via Fifa Player Protection Fund, oplyser Fifpro, der også advarer mod tendenser i Rumænien.

- Det forhøjede antal klubber i Rumænien, der går ind i insolvensprocedurer, har fortsat alvorlige konsekvenser for spillerne, og skubber dem ud i uendelige procedurer med ringe eller ingen chance for at få kompensation.

Fifpro oprettede i 2020 en fond sammen med Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), der har til hensigt at hjælpe spillere med kompensation, når deres klubber er i økonomiske vanskeligheder eller går konkurs.

Fifpro advarer også mod at skifte til visse klubber i Kina samt i Algeriet, Saudi-Arabien og Libyen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.