Søren Pape Poulsen melder klart ud: Jeg er statsministerkandidat

Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, er klar i mælet. Han vil være Danmarks næste statsminister.

Artiklens øverste billede
»Jeg mener, jeg har det, der skal til, og jeg mener, at jeg er den bedste,« siger han på et pressemøde foran Christiansborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er ikke længere blå bloks eneste kandidat til statsministerposten.

»Vi skal passe på Danmark, vores værdier og identitet. Det går jeg til valg på, og det gør jeg som statsministerkandidat,« siger Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen på et pressemøde på Christiansborg.

Søren Pape Poulsen har indtil i dag forsøgt at undgå at svare på spørgsmålet, om han ville stille op som kandidat til statsministerposten til det kommende valg.

Men mandag formiddag var den konservative formand klar til at melde sine statsministerplaner ud.

Han peger bl.a. på, at han vil sørge for et bedre sundhedsvæsen og forbedre konkurrenceevnen i det danske erhvervsliv som statsminister.

»Jeg mener, jeg har det, der skal til, og jeg mener, at jeg er den bedste. Jeg har erfaring fra erhvervslivet, jeg har politisk erfaring, jeg har borgmestererfaring, og jeg har ministererfaring,« siger Søren Pape Poulsen, og understregede, at han ikke vil have en regering henover midten.

»Jeg har meget svært ved at se mig sidde i regering med Mette Frederiksen, der aktivt bekæmper folks frie valg,« siger han.

»De borgerlige partier må selv gøre op med sig selv, om de mener, at jeg eller Jakob (Jakob Ellemann-Jensen red.) er den bedste statsministerkandidat. Det er noget, vi skal snakke om, og det skal ikke være Hjallerup Marked,« siger han.

Han mener, at den næste borgerlige statsminister skal være den med flest mandater i ryggen. Han har tidligere sagt, at det var lederen af blokkens største parti, der burde sidde på statsministerposten, men har altså nu ændret holdning.

Sådan så invitationen ud, da Søren Pape Poulsen inviterede til mandagens pressemøde.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Udmeldingen kommer med udsigten til et snarligt folketingsvalg. For selv om det næste folketingsvalg senest skal være afholdt den 4. juni 2023, så kan Mette Frederiksen meget vel udskrive valg før.

Regeringen har en trussel hængende over hovedet fra støttepartiet De Radikale, som kræver at statsministeren udskriver valg før den 4. oktober 2022.

Flere i blå blok har forud for dagens udmelding både direkte og indirekte opfordret Søren Pape Poulsen til at stille op som statsministerkandidat.

I januar opfordrede Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, Søren Pape Poulsen til at melde sig som statsministerkandidat.

»Formelt er der kun én borgerlig statsministerkandidat. Men reelt er der to. Der er jo en skyggestatsministerkandidat i Søren Pape,« sagde han til Jyllands-Posten.

Mens Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, sagde til radioprogrammet ”Det Blå hjørne” på Radio4:

»Jeg håber, at Pape kommer på banen. Det er godt med konkurrence,« sagde formanden for Dansk Folkeparti.

Senest har formand for det opstillingsberettigede parti Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, sagt til Jyllands-Posten, at hun har haft »nogle gode snakke« med Pape Poulsen, men ikke med Ellemann-Jensen, da hun blev spurgt til, hvem hun vil pege på som statsminister.

Det Konservative Folkeparti har kun haft en statsminister. Poul Schlüter stod i spidsen for fire regeringer i perioden 1982-1993, som den længstsiddende statsminister siden Anden Verdenskrig.

Ifølge et vægtet snit af de seneste meningsmålinger udført af Politologi.dk ville Det Konservative Folkeparti blive det tredjestørste parti, hvis der var valg i dag.

Venstre ville ifølge samme måling blive en my større med 0,1 procentpoint.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.