Visse skildpadder kan undgå at ældes, ifølge nyt dansk studie

Men konklusionen er overdreven, mener uafhængige forskere.

Artiklens øverste billede
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

Når vi mennesker har levet 25-30 år, begynder det langsomt at gå ned ad bakke. Kroppens celler bliver nedbrudt hurtigere, end de bygges op, og vores risiko for at dø stiger gradvist.

Vi ældes.

Aldring er en ufravigelig del af livet hos langt de fleste dyrearter. Men nu foreslår et nyt studie, at nogle store skildpaddearter til en vis grad kan undslippe. Det skriver Videnskab.dk.

Skildpadderne ældes tilsyneladende ikke synderligt, når de opholder sig i beskyttede miljøer, for eksempel i zoologiske haver. Her stiger deres risiko for at dø ikke, i takt med at de bliver ældre, regner forskerne sig frem til.

»Skildpadderne er ikke udødelige. De kan dø for eksempel af sult, klimakatastrofer eller sygdomme,« siger en af forskerne, Fernando Colchero, der er lektor på Dansk Center for Demografi ved Syddansk Universitet (SDU).

»Men skildpaddernes gennemsnitlige risiko for at dø stiger ikke med alderen,« fortsætter han om resultaterne, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Aldringsraten reduceres i fangenskab

Fernando Colchero og kollegaerne fra SDU har med matematiske modeller har de regnet sig frem til, at blandt andre mauriske landskildpadder, sorte sumpskildpadder og aldabra kæmpeskildpadder tilsyneladende kan sætte aldringen i stå under de rette omstændigheder.

Skildpadderne i det fri ældes langt hurtigere end de samme arter i fangenskab, finder forskerne.

»Det ser ud til, at skildpadderne reducerer deres aldringsrate dramatisk, når de lever i et beskyttet miljø som zoos eller akvarier. Det er meget interessant, at de har kapacitet til at gøre det,« siger Fernando Colchero.

Resultatet bekræfter tidligere forskning, som også viser, at ikke al liv ældes.

Fernando Colchero og kollegerne mener, at forskningsresultaterne udfordrer en gængs evolutionsteori om, at aldring er en uundgåelig del af ethvert liv.

Læs også: Løb langt hele livet og udskyd din aldring

»En seriøst overdreven konklusion«

Det nye studie finder dog kun en række statistiske sammenhænge. Det kommer ikke med en biologisk forklaring på, hvordan skildpadderne i fangenskab kan reducere aldringsraten. Og uafhængige forskere, der har læst studiet, mener, at konklusionen er for vidtgående.

»Det er fint, at alle disse data om skildpadder er blevet indsamlet og analyseret. Men jeg synes, at forfatterne seriøst overdriver konklusionen. Dataene rækker ikke over en særlig lang periode, når man tager dyrenes levetid i betragtning,« skriver aldringsforsker Tom Kirkwood, der er professor på Newcastle Universitet i England og tilknyttet Københavns Universitets Institut for Cellulær og Molekylær Medicin.

Aldringsforsker Suresh Rattan, der er lektor emeritus på Aarhus Universitet, har samme indvending mod det nye studie.

»De har set på data, som dækker en levetid på 80 år. Men der er eksempler på skildpadder, som lever 200 år. Det er meget svært at beregne aldringsraten i dyr, der lever så længe,« siger Suresh Rattan fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

Til det siger Fernando Colchero, at han og kollegaerne har fundet samme mønster i skildpaddearter, som kun har en forventet levetid på 10-40 år.

Læs også: Vi er stadig langt fra at kunne vende aldringsprocessen

Udfordrer studiet gængs aldringsteori?

Suresh Rattan synes heller ikke, det er opsigtsvækkende, at skildpadder, som lever et beskyttet liv i en zoologiske have, ældes langsommere end deres artsfæller i det fri. Det samme er kendt fra andre dyr og endda fra mennesker, påpeger han.

»Bananfluer lever kun syv-otte dage i det fri, men i laboratoriet kan de leve i to-tre måneder. Det føjer sig også til historien om alderdom, som vi kender fra mennesker. Vores levealder er steget støt i de seneste 100 år, fordi vi lever et mere beskyttet liv,« siger Suresh Rattan.

»Hvis vi er i stand til at forbedre vores miljø, kan vi udsætte alderdommen.«

Studiet fra SDU udfordrer ikke de gængse teorier, men det bekræfter, at arters livsforløb kan antage forskellige former, og at der i naturen findes mange forskellige måder at ældes på, mener Suresh Rattan. Han er imponeret over forskernes store arbejde med at indsamle og analysere data.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.