Dansk kæmpestudie undersøger børns senfølger og livskvalitet efter corona

Forsker kalder resultaterne for »meget betryggende«.

Hvordan påvirker det børn at have været syge med covid-19? Får de senfølger, hvor længe varer symptomerne, og hvor alvorlige er de?

Et nyt dansk studie har undersøgt 11.000 børns langvarige symptomer og livskvalitet, efter at de har været smittet med corona. Gruppen er blevet sammenlignet med en kontrolgruppe på 33.000 børn, der ikke har været smittet.

Det gør studiet, der er lavet af forskere fra Københavns Universitet, til den til dato største undersøgelse på verdensplan af senfølger hos børn, skriver Videnskab.dk.

Studiet bygger på besvarelser af spørgeskemaer, der er sendt til børnenes mødre og værger. Mere end en tredjedel af børnene har haft langvarige symptomer, som træthed, humørsvingninger og problemer med at huske og koncentrere sig efter coronasmitte, fremgår det af svarene.

Det er dog værd at bemærke, at de symptomer, der spørges til, er nogle, der i almindelighed forekommer hyppigt hos børn. Det er for eksempel udslæt, humørsvingninger og mavepine. De hyppigst rapporterede symptomer var i de forskellige aldersgrupper:

  • humørsvingninger, udslæt og mavesmerter (0-3-årige)
  • humørsvingninger, problemer med at huske og koncentrere sig og udslæt (4-11-årige)
  • træthed, humørsvingninger og problemer med at huske og koncentrere sig (12-14-årige).

Bekræfter, at børn påvirkes meget lidt

Men resultatet skal tages med et gran salt ifølge Maren Rytter, der er børnelæge på Børne- og Ungeafdelingen på Slagelse Sygehus.

Maren Rytter er ikke involveret i studiet, men hun har udført peer review på det. Det vil sige, at hun, som uafhængig forsker, har læst studiet igennem og kvalitetssikret det, før det er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Child & Adolescent Health.

Når Maren Rytter ser på tallene, vækker de ikke stor bekymring.

»Forskernes data viser også, at mange af børnene fra kontrolgruppen, der ikke har haft corona, har de samme langvarige symptomer,« siger Maren Rytter, lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, og fortsætter:

»Jeg tolker ikke studiet sådan, at det viser, at en masse børn har senfølger. I stedet viser det, at der i begge grupper er en lille andel, der oplever symptomer, og at symptomerne ikke er alvorlige,« siger Maren Rytter.

Det kalder hun »meget betryggende« og påpeger, at studiet af den grund er vigtigt. Det bekræfter, hvad forskere generelt allerede havde på fornemmelsen:

At coronasenfølger ikke er noget, der påvirker børn voldsomt.

Læs også: BA.5 og BA.4: Hvorfor opstår så mange nye omikron-undervarianter?

Spørgeskemaer kan overvurdere

Studiets forfattere skriver, at deres undersøgelse bekræfter, at børn, der er testet positive for corona, er mere tilbøjelige til at opleve mindst ét symptom, der varer længere end to måneder efter infektion, end børn, der aldrig har fået en positiv test.

Men spørgeskemaer og selvrapportering kan godt komme til at overdrive effekten, forklarer Maren Rytter.

»Hvis man tænker, at ”mit barn har godt nok døjet meget med hovedpine”, så er man måske mere tilbøjelig til at svare på spørgeskemaet, end hvis man ikke har oplevet nogle symptomer,« siger Maren Rytter.

Og selv om det nye studie er det største af sin slags, er det faktisk tilfældet her, forklarer Maren Rytter. Cirka en tredjedel af de inviterede cases har svaret.

Og så ender studiets resultater med at repræsentere de mest berørte børn og overse dem, der faktisk ikke har døjet med senfølger.

Studiets forfattere nævner samme begrænsning og tilføjer, at det samtidig ikke kan udelukkes, at børn i kontrolgruppen kan have haft uopdaget corona, hvis de eksempelvis er blevet smittet før august 2020, hvor man indførte offentlig testning.

Læs også: Covid-19-vaccination af 5-11-årige: En lægemiddelforskers guide til et reelt dilemma

Mindre angst hos smittede børn

Forskerne har også undersøgt, hvad det betyder for børnenes livskvalitet at blive smittet med corona.

Et overraskende fund i det nye studie er, at børn, der ikke har været smittet, har flere psykiske og sociale problemer, end børn der har været smittet. I hvert fald hvis man kan stole på forældrenes svar.

Særligt i den ældste aldersgruppe, de 12-14-årige, oplever børnene, der har været syge med corona, at have en højere livskvalitet end børnene, der ikke har oplevet at blive smittet.

Børnene, der har haft corona, er både mindre bange og mindre bekymrede for, hvad der skal ske med dem, og har færre problemer med at sove

Forskerne mener, at forklaringen skal findes i, at de ældre børn har en øget bevidsthed om pandemien.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.