Forskere finder endnu flere af livets byggesten inde i meteoritter

Molekylerne, der giver vores dna dets kodning, er fundet i meteoritter, bekræfter ny forskning. Dansk forsker mener dog ikke, at livet kunne være opstået alene ud fra meteoritter.

Artiklens øverste billede
I studiet har japanske forskere undersøgt tre meteoritter og fundet nogle af de mest fundamentale ingredienser til dna og rna – livets byggesten. Arkivfoto: AP Photo

Det er et stort spørgsmål, hvis ikke det største: spørgsmålet om, hvordan livet opstod på Jorden.

Men med et nyt studie, der netop er udkommet i tidsskriftet Nature Communications, er vi måske et lille skridt nærmere et svar.

I studiet har japanske forskere undersøgt tre meteoritter og fundet nogle af de mest fundamentale ingredienser til dna og rna – livets byggesten. Det skriver Videnskab.dk.

Nærmere bestemt har de fundet de to slags nukleobaser, som står for informationen i dna og udgør den genetiske kodning ved alt kendt liv.

Nukleobasen kan enten bestå af de organiske stoffer purin, som der er to varianter af, eller pyrimidin, som der er tre varianter af. Hvor man tidligere har fundet purin på meteoritter, har de japanske forskere nu som de første identificeret de tre pyrimidin-varianter i en meteorit.

Tilstedeværelsen af nukleobaserne i meteoritter kan have bidraget til fremkomsten af genetiske funktioner før livets opståen på den tidlige Jord, lyder det fra studiets førsteforfatter, Yasuhiro Oba, astrokemiker ved Hokkaido Universitet i Japan:

»I dette studie blev sådanne biologisk vigtige molekyler påvist i kulstofholdige meteoritter, hvilket betyder, at de også ville være blevet leveret til den tidlige Jord før livets begyndelse og kan have spillet en rolle i fremkomsten af genetiske funktioner i molekyler og livets oprindelse,« fortæller Yasuhiro Oba til mediet Inverse..

Læs også: Store opdagelser: Livets oprindelse

Dansk forsker: For små mængder til at blive til noget

Det er dog ikke realistisk, at livet skulle være opstået alene af det materiale, der blev bragt hertil på ryggen af meteoritter, mener Tue Hassenkam, der er lektor på Section for Geobiology på Københavns Universitet, og som har læst det nye studie.

»Mængderne af det fundne stof er så små, at det er svært at forestille sig, at de skulle kunne finde sammen og blive til noget. Det er bestemt ikke nok til, at man kan starte liv på denne måde. Desuden mangler der både fosfat og sukker, hvis man skulle bygge dna fra bunden,« siger Tue Hassenkam.

Han tilføjer, at det ikke er ualmindeligt at finde nukleobaser uden for levende organismer, og at de nu også er blevet identificeret på de undersøgte meteoritter, overrasker ham ikke.

»Det interessante ved studiet er ikke så meget, at de har fundet nukleobaserne, men at teknikken nu er blevet så følsom, at man nu kan bekræfte, at de er der,« fortæller Tue Hassenkam.

I studiet brugte forskerne topmoderne analytiske teknikker, der oprindeligt var designet til brug i genetisk og farmaceutisk forskning, som er mindst 10 til 100 gange mere følsomme end tidligere metoder.

Læs også: Hvad er liv?

Igangværende diskussion om livets opståen

Studiet er dog stadig spændende, fortæller Tue Hassenkam, da det kan tale ind i alternativ teori om, hvordan livet helt grundlæggende startede her på Jorden.

»Og i denne er der bedre plads til, at meteoritter også har spillet en rolle i livets opståen,« uddyber han og refererer til teorien om, at det første liv ikke opstod i havet, men i pytter på landjorden.

I sin enkelthed går den ”nye” teori ud på, at livet opstod omkring gejsere, hvor Jorden gentagne gange blev gjort våd og tørrede ud igen. Forskning har vist, at disse pytter, med deres tør-våd-cyklusser, har udgjort gunstige forhold for udformningen af kemiske forbindelser, der er nødvendige for liv, fortæller Tue Hassenkam, der selv har forsket i denne teori.

»Denne teori er de seneste år blevet mere og mere anerkendt, for det viser sig, at de her pytter kunne lave det, som livet er lavet af. Her taler det nye studie også ind, for pytterne kunne netop have fået deres ingredienser til liv fra rummet,« siger han.

Diskussionen om livets opståen er stadig igangværende, men studier som dette hjælper os med museskridt til at komme nærmere et svar.

»Det er jo fundamentalt spændende. Det er vores skabelsesberetning, vi taler om. Det er forklaringen på, at der for cirka fire milliarder år siden var ingenting, og at vi i dag står her og kan snakke sammen. Det er interessant naturvidenskabeligt, men også rent filosofisk,« siger Tue Hassenkam.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.