Danmark har kun halvt så mange kvindelige borgmestre som Norge

Danmark halter efter Norge, når det kommer til at have kvinder i kommunalbestyrelser, viser nyt studie, der undersøger årsagen.

Artiklens øverste billede
Socialdemokratiets Christina Krzyrosiak Hansen (S) var en af de helt store stemmeslugere til kommunalvalget i 2021. Her ses hun træde ind på rådhuset i Holbæk og møde pressen som Danmarks yngste borgmester. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

De skandinaviske lande ligner hinanden på mange måder.

Og da også når det gælder ligestilling. For Skandinavien bliver set som frontløberen.

Men der er altså flere forskelle landene imellem. For eksempel når det gælder kønsbalancen i kommunalbestyrelserne.

Det viser et dansk-norsk studie, der er blevet publiceret i West European Politics, ifølge Videnskab.dk.

»Det er spændende, fordi vi sammenligner med Norge, som jo må siges i den grad at være et sammenligneligt land,« siger Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, til Videnskab.dk. Han er en af de tre forskere, der står bag studiet.

Læs også: Frygten for kvindekvoter er irrationel

Norge stikker af fra Danmark

Forskerne finder frem til, at 40,5 pct. af repræsentanterne i norske kommunestyrelser er kvinder (2019), mens det i Danmark kun er 32,9 pct. (2017).

De så også på kønsbalancen for borgmestrene i de to lande, hvor afvigelsen er endnu større:

Siden begyndelsen af 1990’erne er kvindernes andel af borgmesterembederne steget fra 12,5 til 35,4 pct. i Norge, mens den tilsvarende stigning i Danmark kun var fra 9,5 til 14,3 pct.

»Det er ikke spor overraskende,« siger Eva Sørensen, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet, der ikke har været involveret i studiet, til Videnskab.dk.

Ifølge hende harmonerer studiet med det, vi vidste i forvejen, også på nationalt niveau, hvor der er flere kvinder i politik i Norge end i Danmark, påpeger hun.

»Det følger fuldstændig samme mønster. I Norge har de knækket glasloftet – med over 40 pct. kvinder. Men vi er stagneret i Danmark i de seneste 25 år. Vi kan ikke komme op over 35-37 pct. Nationalt og lokalt er udviklingen ens i de to lande. Vi slås stadig med det,« siger Eva Sørensen.

Læs også: Fædre tager kun den barsel, der er øremærket til dem

Men hvad skyldes det?

Ifølge forskernes analyser tyder det ikke på, at strukturelle årsager kan forklare forskellen på kvinders repræsentation i kommunalbestyrelserne. I stedet har partiernes valg af kandidater betydning: Norske partier er åbenbart mere optagede af kønsbalance end de danske.

»I forhold til at få valgt kommunalpolitikere ind fra forskellige egne af kommunen er nordmænd og danskere helt ens, men i forhold til at få valgt kommunalpolitikere ind med en ligelig kønsrepræsentation, så er det noget, nordmænd finder vigtigere end danskere,« siger Ulrik Kjær.

Det tyder altså på, at det er partiernes skyld, at der ikke er ligestilling i kommunalbestyrelserne. Det har nemlig noget at gøre med den måde, de udvælger kandidaterne på.

»Så når nu studiet viser, at forklaringen på de flere kvinder i Norge ikke ligger i valgsystemet, partisystemet, kommunestørrelsen eller lignende, så skal forklaringen på forskellen på de to lande nok ikke mindst findes i denne forskel i indstilling til, hvor vigtig kønsligestilling er. Ligestillingsambitionerne synes større i Norge end i Danmark,« siger Ulrik Kjær.

Læs også: Ligestillingsforsker: MeToo er det største siden kvindekampen i 1970’erne

Danmark og Norge plejede at være ens

Mens Danmark og Norge plejede at præstere ens med hensyn til kvinder i lokalvalgte embeder, begyndte de to lande at afvige for omkring tre årtier siden.

Siden Anden Verdenskrig og frem fulgte de to lande næsten samme tendens målt i procent af kvindelige byrådsmedlemmer, men i dag adskiller de sig.

Ifølge Eva Sørensen har vi i Danmark en idé om, at det ikke længere er relevant at tale om ligestilling, fordi vi allerede er nået langt.

»I Danmark har vi en forestilling om, at det er overstået, og at det sidste ryk kommer af sig selv. Det er belyst i forskningen, at der er den indstilling. Men det holder ikke vand. Vi var meget optagede af det frem til 1980’erne. Men det er pludselig stagneret. Men kun i Danmark – ikke i de andre lande,« siger Eva Sørensen og uddyber:

»Det er ugleset at tale om ligestilling i Danmark. Det er mere mainstream i Norge og Sverige at arbejde med det. Det er ikke noget, man ser skævt til der. Og det er tydeligt at se, at det gør en stor forskel, både med kvoter, men også om man har gode barsels- og orlovsbetingelser.«

»Vi ligger bedre end mange andre lande, men vi skiller os ud i forhold til de to andre lande, som ligger betydeligt bedre her.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.