TikTok-tics: Unge piger får Tourettes-lignende symptomer fra sociale medier

En epidemi af Tourettes-lignende symptomer spreder sig blandt teenagepiger via sociale medier. Fagpersoner på området er dog ikke i tvivl om, at der er tale om en anden lidelse.

Artiklens øverste billede
På overfladen ligner pigernes symptomer Tourettes syndrom, men fagpersoner indenfor området er ikke i tvivl om, at der er tale om en anden lidelse. Tics’ene forvinder desuden hurtigt igen, når pigerne får i vide, at de ikke har Tourettes. Foto: Colourbox

Flere unge youtubere, instagrammere og Tiktok-brugere, der påstår at have Tourettes syndrom, er begyndt at dele videoer, hvor de har tics, på sociale medier.

Tourettes syndrom er en neurobiologisk lidelse, hvor man ofte blinker med øjnene, rynker på næsen, snøfter eller hoster. Personer med Tourettes kan ikke styre styre de pludselige bevægelser og lyde, og derfor kan lidelsen være meget skamfuld.

Et stigende antal unge – særligt teenagepiger – får tics, der kan ligne Tourettes, og tendensen falder sammen med væksten af tic-videoer på Tiktok, Instagram og Youtube, lyder det i et nyt tysk studie, ifølge Videnskab.dk.

Forskerne bag det nye studie har en kraftig formodning om, at de unge piger er blevet smittet med tics ved at se videoer på de sociale medier, for pigerne lader til at kopiere de tics, de har set på sociale medier, men sammenhængen er endnu ikke videnskabeligt dokumenteret.

Læs også: Tics: Hvad sker der i hjernen, når man har Tourettes?

Symptomerne minder på overfladen om Tourettes

De tyske forskere har givet det nye syndrom navnet ”mass social media-induced illness” eller MSMI. For selv om ticsene kan forveksles med Tourettes, er der ingen tvivl om, at vi er ude i en anden tilstand, fortæller de.

Unge er også strømmet til Tourettes-klinikker i USA, Storbritannien, Canada, Frankrig og her i Danmark. De unge, der kommer ind, er langtfra klassiske Tourettes-patienter.

»Fra begyndelsen af i år og frem til sommerferien har vi på vores klinik fået 28 patienter, hvoraf 27 er piger. Siden da har vi i gennemsnit fået en ny henvisning om ugen,« siger Nanette Mol Debes, der er overlæge på Tourette-klinikken på Afdeling for Børn og Unge på Herlev og Gentofte Hospital, til Videnskab.dk.

»Vi begyndte at lægge mærke til det, fordi unge piger får en pludselig debut af tics, der er meget anderledes end ved Tourettes. Tourettes rammer oftest flere drenge end piger og typisk i den alder, hvor de begynder i skolen, så det her undrede os meget,« fortsætter Nanette Mol Debes, klinisk lektor på Københavns Universitet.

Læs også: Tics-træning hjælper børn med Tourettes syndrom

Efterligner tics på sociale medier

Ud over at den nye ”tic-epidemi” rammer anderledes end Tourettes, når det gælder køn og alder, er selve ticsene også forskellige fra klassiske Tourettes-patienter, lyder det.

»Klassiske tics starter som små træk i ansigtet og spreder sig i nogle tilfælde til resten af kroppen. De unge piger, vi får ind, har derimod store armbevægelser, siger lange sætninger og kan slå sig selv. Og så siger mange af dem de samme sætninger eller lyde som hinanden,« siger Nanette Mol Debes til Videnskab.dk.

Normalt har Tourettes-patienter ikke de samme tics, så pigernes ensartede adfærd vækker mistanke om, at pigerne kopierer unge med Tourettes, de ser på sociale medier. Og det er der yderligere grundlag for at tro.

»På vores klinik ser vi også en kobling til de sociale medier. 27 af de 28 patienter, vi undersøgte frem til sommer, sagde ja til, at de havde set tics-videoer på sociale medier,« siger Nanette Mol Debes.

Hvor Tourettes er arveligt og neurobiologisk betinget, tror Tourettes-forskere, at de nye TikTok-tics bliver udløst af psykiske belastninger. Også Nanette Mol Debes:

»Deres tics lader til at blive udløst af længerevarende belastninger som mobning, sociale problemer, konflikter og sygdom blandt familiemedlemmer. Nervøsitet før en eksamen, eller at kæresten slår op, kan også være mere direkte triggere,« siger hun.

Læs også: https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-bliver-flere-unge-stressede

Tiktok, Youtube og Instagram bugner af tics-videoer

I løbet af tre uger i marts 2021 steg antallet af videoer med nøgleord som #tourettes og #tic med 7 pct. til i alt 5,8 mia. visninger, og der er tegn på lignende stigninger på Instagram og Youtube, lyder det i et amerikansk studie.

Flere forskere mistænker, at teenagepigerne på grund af deres alder er særligt modtagelige over for inputs på sociale medier, og at det kan være med til at forklare deres tics.

Men selv om forskere tror, at unge piger bliver ”smittet” med tics via videoer på sociale medier, skal den sammenhæng også undersøges nærmere, før noget er sikkert, understreger Nanette Mol Debes.

»Vi synes, det er påfaldende, at de unge er kommet ind på vores klinik i en periode, hvor der er en stigning af videoer om tics og Tourettes på sociale medier. Vi kan ikke sige, om det er den udløsende årsag, kun, at det er påfaldende,« siger hun.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.