- For abonnenter
Den gastronomiske skattejæger
I løbet af sommeren vil den 46-årige kok, fotograf og kogebogsforfatter Sune Rasborg guide i, hvordan man kan bruge den danske natur som et forrådskammer. Han elsker selv at udforske det bornholmske landskab for gode råvarer.
Den 46-årige kok og kogebogsforfatter Sune Rasborg har rejst verden rundt for at sanse, skrive og fotografere mad og madkultur. I sin seneste bog, ”Bornholm og en bid af verden”, lader han sig inspirere af sine oplevelser i Indien, Kina, Italien og Grønland. Men selvfølgelig også på Bornholm, hvorfra hans personlige verden går. I bogens forord skriver han:
»Vi har jo allesammen spist gode måltider på en restaurant eller er vant til, at man får god mad til jul, men det er sjældent, at man husker det enkelte måltid i detaljer. Til gengæld husker man dengang på stranden i Indonesien, hvor man fik serveret en frisk fisk i et bananblad, der var bagt direkte i flammerne på et bål. Man husker stemningen, smagen, duftene og lydene. Det er meget mere intenst end den lidt ordinære oplevelse, der oftest er at finde på en restaurant.«