Blodprøve kan afsløre skjult kræft og opspore tilbagefald

Blodprøver kan ændre kræftbehandling ved at vise kræft-dna, længe før at det ses på de nuværende skanninger.

Artiklens øverste billede
Forskere mener, at en blodprøve, der sporer om der er cirkulerende kræft-dna i kroppen, kan blive et markant skifte i måden vi behandler kræft. Arkivfoto: Johannes Skov Andersen

En blodprøve, der afslører, om du har kræft-dna i kroppen, kan være vejen til meget hurtig opsporing af kræft.

Ved måling af såkaldt cirkulerende kræft-dna er det muligt at opspore et tilbagefald lynhurtigt og dermed vinde afgørende tid, især for diagnoser med stor risiko for at dø af sygdommen.

Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Forskningen kan måske endda medvirke til at ændre måden, som vi behandler kræft, til gavn for millioner af patienter verden over.

Professor ved Aarhus Universitet Claus Lindbjerg Andersen står med lovende resultater i spidsen for et forskningsprojekt, der har undersøgt metoden på tarmkræftpatienter.

- Når kræftceller dør, ender noget af deres dna i blodet, hvor det nedbrydes. Tilføres der ikke løbende ny kræft-dna, så vil det være væk efter 24 timer. Derfor er kræft-dna en utrolig god markør til at måle, om der stadig er kræft i kroppen efter en operation, siger han.

Han mener, at der er så mange positive perspektiver i metoden, at det på sigt vil ændre måden, vi behandler kræft på.

Med gængs behandling går der ofte for lang tid, før der findes og følges op på eventuel restsygdom i patientens krop.

I dag bruger man CT-skanninger, som ikke altid giver klare svar, og proteinmålinger i blodet for at vurdere tilbagefald efter en operation for levermetastaser.

- Der kan gå op til 3,5 måned med ekstra skanninger med mere, før man behandler igen. Det kan have meget negative konsekvenser for en alvorligt syg patient.

- Med en dna-analyse kan man undersøge for yderligere kræft direkte efter en operation og sætte i gang, siger Claus Lindbjerg Andersen.

Samtidig kan lægerne med prøven inddele patienterne i to grupper med langsomt eller hurtigt voksende kræft, siger Claus Lindbjerg Andersen.

- Hos de hurtigste 7,5-dobles kræften per måned. Venter vi tre måneder, er mængden af kræft allerede 420 gange større. Det betyder, vi kan handle hurtigt med de rigtige patienter samt undgå overbehandling af dem, der ikke har brug for det.

Han peger på, at metoden vil kunne bruges til stort set alle kræftformer, og det arbejdes der også på.

Problemet er dog fortsat, at der ikke nødvendigvis findes effektiv behandling til de fundne kræftformer.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.