Rapper fra USA og store danske navne spiller til Fredagsrock

Tivoli fejrer 25 år med Fredagsrock med i alt 34 artister og band fordelt over 25 koncerter.

Artiklens øverste billede
Tivoli fejrer den 25. omgang af Fredagsrock med 25 koncerter. Den første er 8. april. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Fredagsrock i Tivoli kan i år fejre 25-års jubilæum.

Det sker med 25 koncerter i den gamle have i det centrale København, hvor i alt 34 band og artister vil spille op.

Koncerterne kommer til at foregå helt uden restriktioner, efter et par år hvor koncertrækken har været udfordret af coronavirus.

Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

I koncertrækken, der skydes i gang 8. april, kan man blandt andet opleve den amerikanske rapper 50 Cent, den danske popgruppe Aqua og bandet Jung.

Den amerikanske rapper 50 Cent er blandt de i alt 34 solister og bands, man kan opleve til Fredagsrock i år. På billedet spiller han på Skanderborg Festival i 2014. Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Thor Feilberg, der er chef for musik og underholdning i Tivoli, siger, at de 25 koncerter spænder på tværs af genrer og aldersgrupper.

- Livemusik bringer os mennesker sammen - det har vi brug for nu - og derfor er årets program tegnet af store internationale profiler og toppen af dansk musik.

- Kort sagt musik, vi kender og elsker, og det, der bringer de store følelser frem. Desuden har vi fundet plads til nye upcoming stjerner og helt unge musikere, således at fremtidens musik også får en plads på en af Københavns største open air-scener, siger han.

Nogle af Danmarks største navne er også at finde på plakaten.

Blandt andet kan man opleve L.O.C., Scarlet Pleasure, Mads Langer og Rasmus Seebach.

Sidstnævnte spiller samme dag, som cykelløbet Tour de France skydes i gang fra Rådhuspladsen i København.

Tivolis kulturdirektør Frederik Wiedemann glæder sig over årets program.

- På 25 år har Fredagsrock vokset sig til Danmarks største musikfestival, og efter to år med aflysninger og begrænsninger er Tivoli igen klar til at invitere til den helt store folkefest med både danske og internationale stjerner.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.