• For abonnenter

Baz Luhrmann formår ikke at balancere formsprog og plot i sin ambitiøse ”Elvis”

Det er utrolig ærgerligt, at smerten ikke skinner mere igennem i Baz Luhrmanns storslået iscenesatte ”Elvis”.

Hos den australske instruktør Baz Luhrmann er der ingen adskillelse mellem form og indhold. Siden spillefilmdebuten ”Strictly Ballroom – de forbudte trin” (1992), der til stadighed står som Luhrmanns bedste og mest formfuldendte film, har instruktøren gjort en dyd ud af at lade storladne udtryk og ofte overdrevet skuespil resonere med lige så store følelser, der i Luhrmanns tidlige film altid virker ægte.

De efterfølgende film, ”Romeo & Julie” (1996) og ”Moulin Rouge” (2001), bekræftede denne æstetiske og plotmæssige strategi, men derefter er det desværre gået ned ad bakke. Kærlighedsdramaet ”Australia” (2008), F. Scott Fitzgerald-filmatiseringen ”Den store Gatsby” (2013) og nu den premiereaktuelle ”Elvis” lider alle under en uoverkommelig dissonans mellem formsprog og filmfortælling.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.