- For abonnenter
Nathali isolerede sig i sin lejlighed: Nu har hun som den første fået en servicehund
Hun har gået med vinterjakke en hel sommer, været panisk angst for edderkopper og stenet Netflix dagen lang i en indelukket lejlighed, fordi vinduerne ikke skulle åbnes, men en firbenet hjælper har givet 24-årige Nathalie mod på livet igen.
- Kom i dybden med Randers – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Allerede som lille var 24-årige Nathali bange for at gøre ting alene.
»Jeg ville hellere lægge mig ned på gulvet og få et hysterianfald end at gå alene i skole,« siger hun.
Senere udviklede frygten sig af forskellige grunde til decideret angst, og derudover har Nathali, der ikke har lyst til at få sit efternavn offentliggjort, en ADHD-diagnose samt andre diagnoser, som gør hende psykisk sårbar og kan gøre det svært for hende at fungere i dagligdagen.
Men i februar tog Nathalis liv en markant drejning. Fra at have siddet isoleret hjemme i sin og kærestens lejlighed, været bange for at tage ud at handle og tage med offentlig transport og i det hele taget at møde andre mennesker, er hun nu begyndt i skole og er igen begyndt at drømme om en uddannelse. Og det skyldes alt sammen en helt særlig hund.