- For abonnenter
Historisk gods får grønt lys: Nu går greve og familiefond i gang med udvidelse
Godsejer Jannik Ahlefeldt-Laurvig har planer om snart at tage det første spadestik til en ny satsning på sit historiske gods.
- Kom i dybden med Horsens – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
For tre år siden havde godsejeren på Stensballegaard Gods, Jannik Ahlefeldt-Laurvig, aldrig før hørt om den hurtigt voksende sportsgren padel.
»På det tidspunkt anede jeg personligt intet om padel,« siger han i dag.
Men clubmanageren på godsets golfklub, Holger Westmann, havde været i Spanien og »set lyset,« som godsejeren beskriver det i dag.
De to begyndte at snakke mere og mere om den sportsgren, som i dag er en af de hurtigst voksende i verden, og i 2019 begyndte den horsensianske greve for alvor at lægge planer.
Nu kan Jannik Ahlefeldt-Laurvig endelig gå i gang med sin nye satsning.
Han vil både udbygge sit store gods, hvis hovedbygning blev opført helt tilbage i 1692 af Baron Frederik Krag, og bygge en forretning op om den sportsgren, han første gang hørte om fra golfklubbens manager.