Himmelbjerget er ikke blot et vartegn for Skanderborg, men »også for hele Danmark«

Skanderborgs borgmester, Frands Fischer (S), har udpeget Himmelbjerget som kommunens vartegn. De lokale stemmer i og hylder historien, mens en førstegangsbesøgende ikke kunne holde tårerne tilbage.

Artiklens øverste billede
Himmelbjerget som vartegn for Skanderborg kommune. Er en del af serien om Østjyllands vartegn. Foto: Kasper Heden Andersen

Selv på en grå dag vrimler Himmelbjerget med mennesker. Måske har de alle et spinkelt håb om, at toppen vil rage fri fra det grå skydække og afsløre en blå sommerhimmel, selv om langt de fleste formentlig ved, at det ikke vil være tilfældet. Alligevel er parkeringspladsen på landsiden af ”bjerget” fyldt ud, og grupper i alle aldre trasker mod toppen og mod det monument, som Skanderborgs borgmester, Frands Fischer (S), har udpeget som sit bud på kommunens vartegn.

I en serie over sommeren har JP Aarhus bedt borgmestrene fra syv østjyske kommuner pege på deres kommunens vartegn. Og den skanderborgensiske borgmester, som er fra Gammel Rye blot få kilometer fra Himmelbjerget, har peget på netop det, pga. den historie som er forbundet med stedet.

Der er ikke ret mange, som ikke har været på Himmelbjerget mindst én gang i sit liv. Jeg synes i hvert fald, at Himmelbjerget er et vartegn – også for hele Danmark.

Henrik Jørgensen, indehaver af Hotel Himmelbjerget

»Himmelbjerget er ikke bare en smuk plet blandt andre smukke pletter i Danmark. En attraktion, som trækker mere end 300.000 gæster årligt. Himmelbjerget er også fødested for det danske demokrati, som vi kender det. Helt tilbage til 1839 holdt digterpræsten Steen Steensen Blicher de første folkemøder i de naturskønne omgivelser. Her blev demokrati og samfund diskuteret blandt almindelige mennesker,« fortæller han.

Og ud over Himmelbjergets rige historie og indvirken på det danske demokrati er stedet også et arnested for traditioner og barndomsminder på tværs af generationer, hvis man spørger borgmesteren.

»I dag er Himmelbjerget en del af rigtig mange danskeres barndom. Hvem kan ikke genkalde sig sommerminder om den uendeligt lange vej fra søbredden og op mod tårnet på bjergets top? Om udsigten, der var – og stadig er – det hele værd. Om isen, der smager endnu bedre, når man nu har gjort sig fortjent til den,« siger han.

Gennem generationer

At Himmelbjerget skaber minder for flere generationer, kan familien Rydahl bekræfte. De sidder i en samlet flok på et græsareal og spiser is. Bedsteforældre, børn og børnebørn med dertilhørende svigersønner. Nogle bor her stadig, mens andre er flyttet væk. De kommer oprindeligt fra Ry og kender derfor området indgående, men da Jyllands-Postens udsendte spørger familien, hvad de synes om borgmesterens udpegning af Himmelbjerget som vartegn, kommer der blot et par sporadiske input.

»Han er socialdemokrat, og han er fra Gammel Rye, så det kan du ikke regne med,« bliver der sagt med et stort glimt i øjet.

I sidste ende bliver de dog enige om, at det ikke kan være anderledes. Også de peger på, at der er vigtig historie og tradition forbundet med Himmelbjerget.

»Vi mener også, at vartegnet her er Himmelbjerget. Det må det være. Vi er herfra og er kommet her altid. Og det er ikke kun Himmelbjerget, det er også vandet og søerne omkring. Vi er her ikke hvert år, men det er da tit, når alle sammen er hjemme, at man lige skal op omkring Himmelbjerget,« bliver der slutteligt tilføjet.

Himmelbjerget trak onsdag besøgende til i alle aldre på trods af det grå sommervejr. Foto: Kasper Heden Andersen

Cirka 100 meter fra familien Rydahl sidder en rundkreds af børn på små træstubbe, alt imens en mand med gråt skæg og cremefarvet tøj går rundt imellem dem. ”Snitte-Mads” står der på hans hjemmelavede navneskilt. Selv fortæller han, at ingen i landsbyen Stjær, hvor han bor, vil kunne genkende ham under navnet på dåbsattesten – Mads Høgh. Han har i godt tre år brugt sin fritid på at snitte træfigurer med børn og unge ved Himmelbjerget.

»Det er fantastisk. Det er fantastisk for mig at sidde her og snitte. Der er kun et sted for mig, der ville være større, og det ville være at sidde foran Holger Danske med en flok børn og snitte. Det ville være større,« siger han med stor passion i stemmen.

Ligesom både familien Rydahl og borgmester Frands Fischer fremhæver Mads Høgh især traditionerne omkring Himmelbjerget som grunde til, at det skulle være Skanderborgs vartegn.

»Det er en tradition, man har. Vi er alle sammen blevet hevet herop med vores forældre, og det er det, der går igen. I princippet er her ingenting. Der er en legeplads og nogle boder, hvor man kan bruge nogle penge og købe plasticdimser, der går i stykker, inden man er herfra. Men det er jo et traditionssted.«

Mads Høgh, eller Snitte-Mads, som han gerne vil kaldes, har haft snitteværksted på Himmelbjerget i tre år. Det koster 20 kr. at få lov at lege med. Foto: Kasper Heden Andersen

Grin og gråd

Oppe ved Himmelbjergtårnet sidder 76-årige Elisabeth Jensen med 55-årige Merethe Moltsen. Da Jyllands-Postens udsendte møder hende, sidder hun og læner sig op ad tårnet og veksler mellem grin og gråd.

»Jeg ved ikke hvorfor,« siger hun, mens hun nu ikke længere kan stoppe med at grine.

»Jeg spurgte hende også hvorfor. Om det var, fordi hun var kommet tættest på himlen,« siger Merethe Moltsen, som også griner med.

Merethe Moltsen fortæller, at hun og familien havde været forbi Himmelbjerget for et par dage siden, men undlod at tage Elisabeth Jensen med pga. hendes rollator. De vurderede dog, at det godt kunne lade sig gøre alligevel, og kom derfor tilbage.

Det er Elisabeth Jensens første besøg til Himmelbjerget, men om det lige var det, som gik i tårekanalerne, havde hun ikke svar på.

»Det er hverken, fordi jeg er ked af noget eller tænker på noget. Jeg begyndte bare lige pludselig,« siger hun.

Elisabeth Jensen (tv.) og Merethe Moltsen (th.) er fra Køge og har aldrig besøgt Himmelbjerget før. Elisabeth Jensen kunne ikke holde tårerne tilbage ved det første besøg, til stor morskab for dem begge. Foto: Kasper Heden Andersen

Købt af kongen

En af de centrale fortællinger, der går igen omkring Himmelbjerget, er om præst og forfatter Steen Steensen Blichers folkemøder. Det første folkemøde blev afholdt i 1839 og skulle ifølge Blicher bidrage til »det elskede fædrelands genfødsel«. Omtrent 500 mennesker mødte op, og på grund af den store interesse ville Blicher gentage succesen året efter.

Himmelbjergets daværende ejer, Peder Nielsen, bestemte dog, at folk ikke måtte opholde sig på ”bjerget” uden hans tilladelse. Blot tre dage før folkemødets planlagte dato købte kong Christian den 8. Himmelbjerget fri af Peder Nielsens ejerskab og lod derved Himmelbjerget være frit tilgængeligt for alle.

På folkemøderne, som blev afholdt fra 1839 til 1844, blev emner som demokrati og frihed vendt, og som tak for at underskrive Danmarks grundlov i 1849 blev Himmelbjergtårnet rejst i 1875 til ære for Frederik den 7.

Henrik Jørgensen er indehaver af Hotel Himmelbjerget. Han fortæller, at de altid har travlt på sommerdage – uanset vejret. Foto: Kasper Heden Andersen

Og det er præcis den stolte historie, som Henrik Jørgensen også fremhæver om Himmelbjerget som vartegn for kommunen. Han er indehaver af Hotel Himmelbjerget, som blot ligger et par hundrede meter fra Himmelbjergtårnet, og har været omkring stedet i 40 år.

»Himmelbjerget har en kæmpe historie bag sig. Det er et arnested for Danmarks grundlov. Tårnet står som et ikon. Mine forældre og min generation har været her som knejt eller pige med skolen. Jeg ved ikke, hvor meget man gør det længere, men der er ikke ret mange, som ikke har været på Himmelbjerget mindst én gang i sit liv. Jeg synes i hvert fald, at Himmelbjerget er et vartegn – også for hele Danmark,« siger han.


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.