Silkeborgs nye borgmester siger farvel til et job som graver og kirketjener, når hun ifører sig den gyldne kæde

Helle Gade (S) sikrede sig et rødt flertal og skal de kommende fire år lede Silkeborg Kommune.

Artiklens øverste billede
Helle Gade har hidtil jongleret arbejde, familie og politik, men siger fra det nye år farvel til arbejdet som graver for at sætte sig i borgmesterkontoret i Silkeborg Kommune. Pressefoto

»Lige nu er jeg bare pisseglad,« lød det fra Helle Gade (S), da hun gik ned ad trappen på rådhuset i Silkeborg og præsenterede sig som kommende borgmester i kommunen.

Den 50-årige socialdemokrat fra Voel har siddet i byrådet i Silkeborg siden 2017, hvor hun fik næstflest personlige stemmer internt i partiet. Her har hun haft formandskabet i et af de mere øretæveindbydende og krævende udvalg – socialudvalget – som dækker et område under voldsomt pres med stigende udgifter og besparelser for at holde budgettet.

Men som én af hendes partikolleger beskriver hende, så er hun hjertelig, åben og imødekommende med en perlende latter, der kommer let. Hun er altid god for en vits og mestrer smalltalk.

Det er aldrig sådan, at hun hæver stemmen, hun har bare den der konstante insisteren, så man bliver nødt til at lytte.

Dorthe Jensen (S), Silkeborg Byråd

»Og så er hun insisterende og har hjertet på rette sted,« siger Dorthe Jensen (S), der har siddet i socialudvalget med hende i fire år.

»Her har hun ikke holdt sig tilbage med at gentage, at området har været underfinansieret, selv om hun har fået klø for det. Det er aldrig sådan, at hun hæver stemmen, hun har bare den der konstante insisteren, så man bliver nødt til at lytte,« forklarer partikollegaen og bemærker, at det også viser sig i budgetaftalen.

Læringskurven har været stejl. Sidste år vandt Helle Gade en urafstemning om at blive ny spidskandidat, og ved valget i år lød analysen fra Danske Kommuners analytikere Tom Ekeroth og Mads Brandsen, at selv om den siddende borgmester, Steen Vindum (V), var favorit til at fortsætte på posten, så behøver Helle Gade »ikke mange procents fremgang for at være en reel trussel mod Vindum«.

Løb, familie og livet

Hvis du møder Helle Gade (S), og snakken om politik ikke ligger lige for, kan du f.eks. snakke med hende om »løb, børn og familie, livet generelt«. Sådan præsenterer hun i hvert fald sig selv på det silkeborgensiske erhvervsnetværk Stol på Mennesker, som hun er medlem af.

Den 50-årige socialdemokrat sidder i erhvervsnetværket præsenteret som byrådsmedlem, men er uddannet gartner og blomsterbinder og arbejder, frem til hun sætter sig i borgmesterstolen, som graver og kirketjener. Men »hun er til rådighed 24/7, og hvis hun ikke lige tager telefonen, ringer hun altid tilbage,« konstaterer partikollegaen Dorthe Jensen, der kalder hende et frisk pust til kommunen og byrådet.

’Til TV Midtvest har Helle Gade op til valget forklaret, at hun stiller op for at skabe rammerne for det gode liv i Silkeborg. Det indebærer blandt andet, at der er styr på institutioner, skoler, infrastruktur og plejehjem, når byrådet godkender lokalplaner. Og så kan borgerne i Silkeborg se frem til en såkaldt værdighedskontrakt, som hun lovede at indføre, hvis hun blev borgmester – med bl.a. en pårørendekonsulent, et generelt løft til sundheds- og ældreområdet og rengøring hver 14 dag i stedet for hver tredje uge.

»Borgervenlighed – ikke KUN erhvervsvenlighed,« opsummerede hun i et opslag på Facebook op til valget, hvad en stemme på hende indebar.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.