Flere kvikteststeder lukker mandag
Færre ønsker test for covid-19. Derfor lukker en række kvikteststeder og kapaciteten til pcr-test nedjusteres, oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.
Hen over sommeren er køerne til test for covid-19 skrumpet i takt med at flere borgere er vaccineret. Derfor har Styrelsen for Forsyningssikkerhed besluttet at skrue ned for testkapaciteten, oplyses det.
En række af de teststeder, der fortsat vil være åbne vil desuden gå over til ikke at have åbent hver dag, men samtlige kommuner i Region Midtjylland vil fortsat have mindst et kvikteststed, hedder det.
Region Midtjylland skal også skrue ned for kapaciteten til pcr-test. Fremover skal regionen være klar til at pcr-teste 21.000 borgere hver dag, hvilket er 16.500 færre end nu. Også her vil der som minimum været et pcr-teststed i hver kommune, og der vil blive skruet op for kapaciteten, hvis behovet for test igen skulle stiger.
I JP Aarhus dækningsområde lukker følgende steder:
Aarhus kommune
- Helligåndssognet
- Beboerhuset Vest’n
- Trivselshuset
- Bydelshuset
- Beboerhuset Basen
- Nordgårdshallen
Odder kommune
- Ølstykkecenteret – Tunø
Favrskov kommune:
- Ulstrup Sundhedscenter
Syddjurs kommune:
- Kolind
Norddjurs kommune:
- Ørsted
Skanderborg kommune:
- Ry hallerne
Randers kommune:
- Vorup Huset
Hverken kviktest eller PCR-test kræver tidsbestilling, men det er stadig muligt at bestille tid til pcr-test på coronaprover.dk.
JP Aarhus