Har Aarhus fået grøn stær?

Jeg ved ikke, om man kan sige generelt, at danskerne ikke er gode til det der med åbne pladser, men Aarhus er ikke.

Artiklens øverste billede
Illustration: Schmidt Hammer Lassen

Museet Aros er gået i gang med at udvide. Desværre. The Next Level hedder udvidelsen. Jo, det er utvivlsomt spændende, hvad man har for at indrette under jorden. Men ”desværre” fordi det, man kommer til at se over jorden, er en arkitektonisk misforståelse, er tudegrimt faktisk, en græsdækket kæmpegravhøj, som kunne gøre sig fortrinligt ved Momu, ude i naturen og temamæssigt relevant, men som ikke hører hjemme inde i byen og i forbindelse med et museum for kunst, et sted, der skal stimulere vore sanser og inspirere til at se verden på en anden måde.

Hvor er debatten herom? At man ikke hører indvendinger, kan undre: at gravhøjen er et misfoster, at den ødelægger helheden, rummet imellem bygningerne, det frie udsyn, blikket fra Frederiks Allé, at den lukker Aros og kasernebygningen inde. Hvor er byens arkitekter? Ikke at arkitekter nødvendigvis har bedre øjne, men de har da forudsætningen for at udtale sig, og de må da have en faglig stolthed.

Da jeg vendte tilbage til Berlin for nogle år siden efter have boet der i mange år, gav jeg over for en af mine tyske arkitektvenner udtryk for kritik af meget af det nye byggeri, herunder Leipziger Platz, den karakteristiske ottekantede plads ved Potsdamer Platz. »Tyskerne er ikke gode til det der med åbne pladser,« svarede han, »ikke som sydeuropæerne.« Jeg ved ikke, om man kan sige generelt, at danskerne ikke er gode til det der med åbne pladser, men Aarhus er ikke.

Det nye parkanlæg ved Marselisborg Centret er et andet eksempel. Også det er et misfoster. Også det er tudegrimt. Med et kunstigt anlagt bakkelandskab unaturligt for området har man tilstoppet rummet og ødelagt den bymæssige sammenhæng, det historiske blik fra Skanderborgvej ind imod de gamle hospitalsbygninger.

For ikke at snakke om Bispetorv og Store Torv, sukkenes pladser. I årevis har Bispetorv ligget hen som en katastrofe, torvets skovmiljø en bymæssig misforståelse. Jeg undgår bevidst den del af byen, fordi grimheden gør mig i dårligt humør. Og havnefronten plastres til med ”grønt”, vækster, som ikke hører hjemme på en havnefront.

Det virker som om, at så snart der bliver sagt ”grønt”, så sætter folk sig i lotusstilling og bliver salige, al refleksion og kritisk sans forstummer, for ”grønt” har en klang af ”det gode menneske, der redder verden”, og det vil alle gerne have på sig.

Når The Next Level indebærer en konstruktion over jorden, så tænk dog denne ind i den omgivende arkitektur, gør den foreneligt hermed, lad The Next Level vise sig allerede der a la den kinesisk-amerikanske arkitekt I.M. Peis glas- og metalpyramide ved Louvre i Paris, noget mere transparent, noget visuelt pirrende. Så kunne man for eksempel også skabe udendørs lyseffekter. Er der ikke tid til at få andre tanker hen over sommeren?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.