Integration betyder ikke, at man skal opgive sin kultur

Integrationsindsatsen skal aldrig være en ensrettet vej, for sådan har det været i årtier, og det er måske en af grundene til, at det aldrig er lykkedes.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Ordet ”integration” er begyndt at virke så negativt på mange herboende borgere med anden etnisk baggrund end dansk, at man måske bør overveje at finde på noget nyt. Det er lige før, at det er blevet til et bandeord. Når folk hører ordet ”integration”, så tænker de ”åh nej, ikke igen”, fordi ordet er brugt i rigtig mange negative sammenhænge.

Det er aldrig lykkedes med integrationen, det ved alle og enhver. Det danske samfund har brugt milliarder af kroner på at integrere folk med anden etnisk baggrund end dansk, men nytteløst. Enten har hensigten ikke været målrettet, eller også er det værktøj, man bruger eller brugte, blevet forældet, og der skal nye tiltag eller fornyelse til, for at det kan fungere optimalt.

Integrationsindsatsen skal aldrig være en ensrettet vej, for sådan har det været i årtier, og det er måske også en af grundene til, at det aldrig er lykkedes med integrationen. Det er jo, som om man hele tiden inviterer en ven hjem eller i byen, men at man aldrig selv bliver inviteret af vennen. Effekten af dette venskab vil være kortvarigt og uden resultat, da den anden part ingen interesse viser i det foretagende. Sådan har integrationen fungeret.

Vi ved, at vejen frem mod et lettere liv i det danske samfund kun kommer gennem integrationen, og at det er vigtigt, at man kan blive integreret så godt som muligt, da et nyt liv starter og slutter her for mange. Vi ved også, at det er svært for mange at gå igennem integrationsprocessen, men håbet og indsatsen må vi som samfund aldrig opgive, selv om det kræver søvnløse nætter. Den dag, vi opgiver håbet og indsatsen, den dag taber vi ikke en, men flere generationer på gulvet.

Integration i min optik betyder ikke, at man skal opgive sin kultur, religion, baggrund eller sine sammenkomster med andre for at hilse integrationen velkommen. For det er der ingen, der vil gå med til. Men at man også tager det danske ”flag” under armen, samtidig med at man beholder sin baggrund. Det er den bedste måde, man kan begå sig på i det danske samfund.

Der er heller ikke nogen, som beder folk om at opgive deres baggrund og hoppe på integrationsvognen, for det vil ikke være acceptabelt for dem, og hvis nogen gør det, så vil sandsynligheden for, at de falder tilbage til stamtræet, være 100 pct.

Vi ved fra flere undersøgelser, at de nye generationer begår sig bedre i det danske samfund end deres forældres generation. De har danske kammerater, de besøger hinanden tit, de får sig en bedre uddannelse, de er sammen i skoleregi eller under arbejdsmæssige forhold, eller også kan det være, at børnene er blevet en grund til, at de kommer godt ud af det med hinanden, så på den måde kommer de selv i sving, uden at staten bruger dens penge for at opnå samme effekt.

Dette er et lille skridt, men et vigtigt skridt, dels fordi dette er med til at sætte sit fodaftryk for kommende generationer, og det er også med til at give en forståelse og erhverve sig viden for hinandens kulturelle forskelligheder. Hvis du henter en ret, og jeg henter en ret, og vi spiser sammen, så snakker vi i flere timer om de samme retter. Dette er medvirkende til, at man forstår hinanden bedre, end at vi bare hilser på vejen og går videre.

Vi er blevet et multikulturelt samfund, uanset om man kan lide det eller ej. Derfor er det også vigtigt, at vi kender folks forskellige baggrunde, så vi bedre kan udvikle løsningsmodeller.

Integration er et vidt begreb, det vil aldrig lykkes at integrere folk 100 pct., men rammer vi omkring 85 pct., så kan vi være tilfredse med vores indsats. Og det vil sætte en kæderedaktion i gang, og på den måde opnår vi måske et bedre resultat end forventet.

Vi så med corona, at folk med anden etnisk baggrund end dansk var flot repræsenteret på teststederne. Det viser, at de er villige til at arbejde, og viser, at de godt kan, når der bliver kaldt på dem. Det viser også, at de elsker at være inkluderende, det er sådan, det må være, og det er både til gavn for samfundet og for dem selv.

Vi er i forvejen ramt af tilbageholdenhed fra folk med anden etnisk baggrund end dansk, hvad angår den offentlige debat. De engagerer sig ikke ret meget i det og overlader slagets gang til andre, når vigtige sager bliver debatteret. Det betyder, at beslutninger bliver taget uden dem og uden, at de giver deres synspunkt til kende, og det er hverken godt for integrationen eller andre sociale sammenhænge. ”Samtale fremmer forståelse”, er det ikke sådan, man siger? Derfor er det yderst vigtigt, at folk med anden etnisk baggrund end dansk deltager aktivt i den offentlige debat, da de er en del af det danske samfund.

Hvis de bare udelukker sig selv fra al debat og ikke deltager aktivt i samfundsmæssig eller social sammenhæng, så placerer de sig selv helt automatisk som andenrangsborgere. Deres argument vil være, at det nytter ikke noget at debattere et emne, da de ikke er en del af beslutningsprocessen, derfor holder de sig ude af debatter m.v.

Vi har før set, at tidligere regeringer og den nuværende har forsøgt at lovgive sig ud af problemerne, men de problemer, vi har set de seneste 20 til 25 år, findes stadigvæk og vil vokse sig større i de kommende år. Bare tag parallelsamfund som et eksempel: Den nuværende regering forsøger at lovgive sig ud af det, uden at der forelægger en konkret handlingsplan for fremtiden. Hvad skal der ske? Frit valg af gymnasier er kommet under beskydning denne gang, måske er det et godt initiativ for at komme negativ social kontrol til livs, men man flytter jo bare problemerne et andet sted hen. Man glemmer jo, at der dukker nye generationer af børn med anden etnisk baggrund end dansk op i det danske samfund, og hvis man fra regeringens side ikke arbejder målrettet for at komme negativ social kontrol til livs, så vil problemerne aldrig forsvinde, uanset hvor mange gange man lovgiver.

Ja, vi kommer nok til at snakke meget om integrationen i mange, mange år endnu. Og det her bliver nok ikke det sidste ord, der bliver sagt i den her sag. Nytænkning og nye standarder er nødvendige, hvis vi skal problemerne til livs, og at det skal virke langsigtet. Det bliver ikke kun denne regerings opgave, men formentlig også kommende regeringers.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.