Kejserens nye klæder på Christiansbjerg?

Om fire væsentlige forhold vedrørende ”Helhedsplan for Randersvej”, Aarhus N, som man som borger på Christiansbjerg må foruroliges over.

Artiklens øverste billede
Når en plan møder så stor modstand, som denne gør nu, viser det med al ønskelig tydelighed, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har magtet at informere, lytte og inddrage i de grundlæggende processer, skriver Ole Windsholt om Helhedsplan for Randersvej. Foto: John Nielsen

Gennemfører man virkelig en helhedsplan baseret på en forældet arkitektur- og byudviklingspolitik?

Aarhus Kommune er ved at udarbejde en ny politik for arkitektur og byudvikling, da den gældende politik fra 2012 er for gammel ifl. kommunens egen vurdering. En så omfattende plan som ”Helhedsplan for Randersvej”, som påvirker hele Christiansbjerg, bør vel ikke færdigbehandles, før en ny og opdateret politik for arkitektur og byudvikling er etableret?

Sammenholdt med den mangelfulde procestransparens og borgerinddragelse er der grund til at vurdere, om dele af planprocessen bør gøres om på et mere solidt grundlag.

Gennemfører man virkelig en helhedsplan baseret på ufuldstændige kortlægninger og uddaterede vurderinger af bevaringsværdi?

Planchef Eva Møller Sørensen fortæller på orienteringsmødet på Katrinebjergskolen 05.05.22, at man har lavet en foreløbig kulturmiljøanalyse, hvor man har set på, om der er nogle kvarterer, der som helhed har en umiddelbar bevaringsværdi. Man angiver ikke i planen, hvilke områder der er vurderet og ud fra hvilke kriterier. Der henvises blot til nogen udvalgte områder på Helhedsplanens kort s. 29. Vi kan som borgere da ikke vide, om man har sorteret givne værdier fra – eller bare ikke set på dem.

Man har også set på, om der er områder, som må undersøges nærmere, før man kan konkludere. Men hvordan kan man lave en helhedsplan uden at have foretaget disse nærmere undersøgelser og draget konklusioner på undersøgelserne? Hvordan kan man sætte så eksakte grænser og zoner, som skiller fortætning og bevaring, uden at have undersøgt til bunds?

Og har man i den foreløbige vurdering haft blikket tilstrækkeligt med sig? Der siges som sagt ingenting om metodik. F.eks. er området mellem Ringvejen og Nordvestpassagen i kulturmiljøvurderingen (Helhedsplanens kort s. 29 – type B) vurderet som et område med mulig omdannelse. Her har man tilsyneladende overset den ekstremt markante radialstruktur fra tidligere Niels Ebbesens Plads og sydover som et bevaringsværdigt karaktertræk? Dette er en struktur, som er både typisk og vigtig for området. Stjernepladsen og området rundt om den tidligere Niels Ebbesens Plads er udformet efter samme læst. Eller har man set på den og ikke tænkt at gøre noget med den? Planen giver som nævnt ikke videre information om, hvilke kvarterer og strukturer man faktisk har vurderet. Dette er et tydeligt eksempel på manglende transparens.

Planchef Eva Møller Sørensen fortalte videre, at kommunen i løbet af den næste tre et halvt år skal genvurdere bevaringsværdien knyttet til bygninger fra før 1940 og generelt vurdere bygninger fra perioden 1940-1970 gennem Save-metodikken (Survey of Architectural Values in the Environment).

Hvis man ser et klart behov for nyvurderinger, hvorfor vedtager man da en helhedsplan nu? Burde kommunen ikke i det mindste prioritere at starte Save-gennemgangen i de områder, hvor der foregår helhedsplanlægning – f.eks. omkring Randersvej – for at sikre et bedre beslutningsgrundlag og så basere et høringsudkast på det? Bygninger fra 1940-1970 er jo helt centrale i området.

Gennemfører man virkelig en helhedsplan med manglende transparens og borgerinddragelse?

Planchef Eva Møller Sørensen synes langt hen ad vejen at bekræfte, at kommunen selv ikke er tilfreds med procestransparens og borgerinddragelse.

Hvis kommunen selv er nået frem til den erkendelse, at der har manglet borgerinddragelse i de indledende procesfaser, må man så ikke som borger derfor kunne forvente, at helhedsplanen både revurderes og genbearbejdes med henblik netop på en ny og forstærket borgerinddragelse? Og må man så derefter med al rimelighed ikke kunne forvente en ny høring?

Når en plan møder så stor modstand, som denne gør nu, viser det med al ønskelig tydelighed, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har magtet at informere, lytte og inddrage i de grundlæggende processer. Selv hvis kommunen mener at have de formelle krav til borgerinddragelse på det tørre, så viser den store bestyrtelse og misfornøjelse, at folk ikke føler sig hørt, og at borgerne slet ikke genkender de lokale ønsker i planens disponering af området. Det er fint nok, at man vil bearbejde planen ud fra høringssvarene – og før den vedtages, men det er standardprocedure.

Når der er så store svagheder ved de indledende faser, bør man da ikke gøre disse om og foretage ny høring?


Samlet klimaregnskab?

Kommunen vil plante to træer for hvert træ, man fælder – men dette gælder kun på kommunal grund!

Som privatperson er det ikke nemt at se de samlede konsekvenser. Men hvis man nu tager Nordvestpassagen som eksempel: På strækningen fra Kornbakke Allé og op mod Randersvej ønsker man fortætning på sydsiden af vejen. Der er ikke ét eneste træ i det kommunale areal. Men i de aktuelle haver må der være flere hundrede.

Kommunen kan ikke kræve beplantning på de fortættede privatejendomme (hvor der næppe heller bliver plads til det store haveareal), og kommunen er ikke forpligtet til at genplante et eneste træ! Det vil betyde et enormt tab af træer. Hvor mange træer vil det blive i hele området til sammen?

Kommunen håber sikkert på at opnå en bonus ved et mere effektivt transportsystem som følge af fortætningen. Men kan denne bonus opveje tabet af områdets træer?

De eksisterende havebeplantninger på privatejendommene i området afspejler kontinuerlige plantninger gennem mere end 70 år. Disse plantninger er meget omfattende og varierede i henseende til arter, alder og størrelse. De omfatter træer, pryd- og nyttebuske, blomsterbede, køkkenhave-vækster (f.eks. krydderurter og bærbuske) samt ikke at forglemme kvasdynger og kompostbunker og bar jord. Netop i denne tid kan man overalt se blomstrende frugttræer – præcis dét, som biologisk set er en af de grundlæggende betingelser for insektlivet, som er hovedfaktoren i biodiversiteten – insekterne både bestøver og nedbryder. Insektlarver behøver fugtighed og dødt træ, og voksne insekter behøver blomster, hvor der kan findes nektar. Konsekvensen af fravær af levesteder for insekter er nedgang i pattedyr og fugle.

Nyplantning af træer på kommunale græsarealer er en udmærket ting, men det tager et godt stykke tid, før træerne bliver en væsentlig faktor for biodiversiteten.

Græsarealer er en monokultur, der i modsætning til haveområder næppe øger et varieret antal af insekter.

Hvordan vil helhedsplanen kunne tage højde for et tab af den eksisterende biodiversitet?

Foreligger der et samlet klimaregnskab med sammenligning mellem alle de nuværende beplantninger og de påviseligt planlagte kommende beplantninger?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.