Nyd sommeren i Aarhus – eller tag byen med dig på ferien

Fra mandag og fem uger frem udkommer JP Aarhus som E-avisen JP Aarhus Sommer – og naturligvis på jpaarhus.dk som altid.

Der har været Northside i Aarhus og Tinderbox i Odense. Lige nu er der Roskilde Festival, og inden længe vender Smukfest tilbage. Der har været store koncerter, motionsløb … Tour de France er i Danmark!

Ja, Østjylland, Danmark, Europa velsagtens, begynder at ligne sig selv igen, selv om meldingerne om coronasmittede i Tour-cirkusset med jævne mellemrum tikker ind via Ritzau-telegrammer som en nagende påmindelse om den nære fortid og måske også fremtid.

Der er nok at bekymre sig om, men lad os også nyde alt det, Østjylland kan tilbyde af oplevelser og godt selskab. Det har vi fortjent.

Jacob Haislund, redaktør

Men nu er det sommer, og lad det blive en god en af slagsen med rum til at opleve.

Fra mandag overgår vi til at udkomme som E-avisen JP Aarhus Sommer fem uger frem i tiden. Printavisen vender tilbage mandag den 8. august.

Vi giver plads til den gode reportage fra det østjyske sommerland, når turisterne for alvor kan vende tilbage til vores landsdel efter coronapandemien på krydstogtskibe og med campingvogne. Vi vil fortælle om Aarhus’ udvikling, jazz i byen, musikken og kulturen mellem teltene i Skanderborg og meget mere.

Og så vil vi besøge nogle af de østjyder, som bor lige der, hvor livet ved linjeføringen på store anlægsprojekter leves – på godt og ondt. Jeg har før skrevet om naboerne til skinner og deslige i disse spalter. Mange af dem betaler i mine øjne en høj pris i omvæltninger og uvished om fremtiden, mens de politiske vinde blæser fra forskellige vindretninger. Som i ølivet på Samsø, hvor Kattegatforbindelsen spøger endnu, efter at den for nylig blev sendt til hjørne. Det skal man have respekt for.

Kritikerne er ofte til at høre, men er anlægsprojekterne kun af det dårlige? Der kan vel opnås stor enighed om, at eksempelvis Storebæltsbroen og Metroen i København har været ganske gode for Danmark. Man må ikke glemme den anden side af mønten.

Det må vi heller ikke, i en tid hvor coronakrisen er blevet afløst af krig i Ukraine, inflation og stigende renter. Der er nok at bekymre sig om, men lad os også nyde alt det, Østjylland kan tilbyde af oplevelser og godt selskab.

Og hvis du skal ud at rejse, kan du jo tage JP Aarhus Sommer med. Eller Aarhus i bogform; vi har samlet et udpluk af muligheder at vælge fra.

God sommer!

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.