Skovmøllens folk overtager Fru Møllers Restaurant

Restaurant Skovmøllen ved Moesgaard har skiftet ejer. Nu skifter de tidligere ejere restaurant.

Artiklens øverste billede
De nye folk på Fru Møllers er de gamle folk fra Skovmøllen. Pr-foto

Restauratør Rune Aaby, restaurantchef Michelle Bøstrup og køkkenchef Casper Steffensen, som de seneste syv år har drevet Restaurant Skovmøllen ved Moesgaard, har efter afskeden med Skovmøllen overtaget forpagtningen af Fru Møllers Restaurant i Bjerager ved Odder.

Rune Aaby ejer og driver også Malling Kro og er selv bosat i Odder med sin familie. Derfor har han et godt kendskab til Fru Møllers aktiviteter.

»Gården er jo klart Odders største turistattraktion, som tiltrækker masser af både lokale gæster og folk fra Aarhus og sydpå til Horsens. Det er et unikt sted, og med de tidligere to restauratørers gode arbejde har Fru Møllers Restaurant et rigtig godt ry, som vi vil gøre alt for at opretholde og har ambitioner om at løfte,« fortæller Rune Aaby i en pressemeddelelse.

Det bliver dog ikke ham, som gæsterne oftest vil møde, da de to medejere Michelle Bøstrup og Casper Steffensen vil stå for det daglige ansvar for driften af restauranten.

Smørrebrød til frokost

»Vi har arbejdet sammen gennem flere år på Skovmøllen og kender hinanden rigtig godt. Så vi glæder os helt vildt til at komme i gang på Fru Møllers og give gæsterne nogle gode oplevelser her på gården. Det er jo unikt at have en gård-restaurant, hvor der er meget kort fra jord til bord,« siger Michelle Bøstrup, restaurantchef og medejer af Fru Møllers Restaurant, i samme meddelelse.

I køkkenet kommer Casper Steffensens håndværk til at dominere, og selvfølgelig vil en del af den ekspertise, som er opbygget gennem årene på Skovmøllen, også blive taget med til Fru Møllers.

»Vores smørrebrød har været kendt og rost af mange, så det bringer vi selvfølgelig med til Odder. Derudover glæder jeg mig til at integrere alle gårdens egne produkter i et finpudset landkøkken, som vi vil præsentere for gæsterne. Her er jo alt lige uden for døren lige fra kødet hos slagteren, brødet fra bageriet og de andre råvarer, som dyrkes her på gården. På den måde vil gæsterne smage på stedet og få en oplevelse af, at der er godt håndværk bag retterne,« forklarer Casper Steffensen, køkkenchef og medejer af Fru Møllers Restaurant. Aftenmenuen vil bestå af en trerettersmenu med mulighed for at tilvælge en fjerde ret. Til frokost vil der være smørrebrød og bistroretter.

Tag landkøkkenet med hjem

De nye ejere fortæller, at nye elementer på gårdens restaurant bl.a. vil blive mulighed for afhentning af kvalitets-takeaway, søndagsbrunch og endnu flere events, hvor gårdens råvarer vil være i fokus. Desuden vil der blive tilbudt menuer til selskaber både i gårdens lokaler og ud af huset, til konfirmationer, runde fødselsdage og andre mærkedage.

Første åbningsdag for de nye forpagtere bliver torsdag den 3. februar.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.