Skarpe brandinghoveder: Det skal et vartegn kunne

I denne uge sætter JP Aarhus fokus på Østjyllands vartegn. Men hvad kendetegner overhovedet et godt vartegn? Og hvad betyder vartegn for et område? Det har vi søgt svar på hos to personer, som ved en del om branding og kommunikation.

Artiklens øverste billede
Pia Lange Christensen er direktør i Aarhus og omegnskommunernes turistorganisation, Visitaarhusregionen, som blandt andet arbejder med at markedsføre Østjylland som rejsedestination. Frederik Preisler er partner i branding- og kommunikationsbureauet Mensch, der blandt andet arbejder med omdømme- og salgskampagner og rådgiver virksomheder om deres formål og kernefortælling. Han har desuden en række tillidsposter i kulturlivet. Foto: Joachim Ladefoged og Lasse Kofod/Polfoto


Hvad skal noget kunne for at være et godt vartegn?

Pia Lange Christensen, direktør i Visitaarhusregionen:

»Det skal være let at afkode og have en stor grad af genkendelighed. Det skal typisk have en geografisk stærk placering og være forbundet med en stor grad af stolthed. Når man ser det, skal man vide med det samme, hvor man er henne, hvad det handler om, og hvad det siger om områdets dna og identitet. Ellers er det ikke et vartegn.«

Frederik Preisler, partner i branding- og kommunikationsbureauet Mensch:

»Det er noget, vi synes, vi har. Det er et spørgsmål om identifikation. Man føler tilhørsforhold til et sted, en ting eller en måde at være på. For at være et vartegn skal det være vigtigt for nogen, at gøre det interessant for andre. Nogen skal synes, at det er vigtigt og tale det op, så det forhåbentligt bliver interessant for andre.«


Hvad betyder det for et område at have et vartegn?

Pia Lange Christensen:

»I Visitaarhus er det noget, vi brander os på. Både i Danmark og internationalt. Vi bruger det på hjemmesider, annoncer, brochurer og så videre. Det er blikfanget, og det er vi dybt afhængige af at have nogle stærke vartegn. Østjylland er velsignet med mange vartegn. En del områder er nok fattigere på den front.«

Frederik Preisler:

»Hvis man i et område har en identitetsfølelse omkring noget, så dyrker man det, og man vil gerne vise det frem til fremmede. Der kommer den personlige branding ind i det. De mennesker, der bor i et område, laver branding for området ved at tale om det, de synes er vartegn.«


Kan man overhovedet have noget, som er vartegn for et stort geografisk område som hele Østjylland, eller giver det mere mening at have mere lokale vartegn for de enkelte byer eller kommuner?

Pia Lange Christensen:

»Man har hver sin stolthed og identitet i de forskellige byer og kommuner. Men meget går også på tværs af kommunegrænser. Kulturen er stærk i Østjylland og har mange vartegn. Det samme kan man sige om naturen. Man kan godt være stolt af de vartegn, selvom man ikke bor lige ved siden af. De skal bare repræsentere andet end en lokal geografi. Det er super, super stærkt, hvis et vartegn kan repræsentere mere end bare sig selv.«

Frederik Preisler:

»Hvis det skal være vartegn for et større geografisk område, er det nok per definition ikke en alt for geografisk lokalitetsbestemt ting. Det kunne med fordel være noget mere abstrakt, som f.eks. Sønderjyllands berømte kagebord.«


Hvis man knytter ét eller nogle få vartegn til et område, risikerer man så at forsimple områdets brand og fortælling? At gøre det endimensionelt?

Pia Lange Christensen:

»Nej, man er nødt til at have noget stærkt på forsiden. Noget man kan markedsføre og brande dig på. Nedenunder er der så en mangfoldighed af andre oplevelsesmuligheder. Jo stærkere et vartegn du har, jo stærkere kan du få formidlet alt det, der ligger lige nedenunder. Du kan ikke markedsføre dig på 76 forskellige ting, for det bliver folk skrupforvirrede af. Man er nødt til at have nogle vartegn på toppen, og så være god til også at få folk til at opleve alt det, der er lige nedenunder.«

Frederik Preisler:

»Der er ingen tvivl om, at når man knytter et område op på en bestemt ting, så har man også fravalgt en hel masse andre ting. De, der skal navigere i området, ser typisk de udvalgte ting, men opdager måske ikke alt det andet, som i virkeligheden er lige så spændende. Men hvis du kan trække nogle turister til for at opleve dit vartegn, så er håbet selvfølgelig, at de bliver hængende og også oplever den lokale mad og gæstfrihed, og hvad der ellers måtte være at opleve i området. «

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.