Anti-islamisk leder påkørt i Norge efter koranafbrænding

To kvinder fulgte efter leder af anti-islamisk gruppe, der brændte en koran af i et vejkryds.

Lederen af en anti-islamisk gruppe i Norge blev lørdag påkørt flere gange, indtil hans bil væltede rundt og landede på taget.

Påkørslen skete på motorvej E6 i nærheden af Oslo.

Det norske politi har efterfølgende anholdt en kvinde, som er mistænkt for at have foretaget påkørslen med vilje.

En video af hændelsen viser, at lederen af ”Stopp Islamiseringen av Norge” (Sian), Lars Thorsen, blev påkørt flere gange.

Det skete kort tid efter, at en formodet koran blev brændt af i et vejkryds. Politiet mener, ifølge NTB, at påkørslen skete på grund af koran-afbrændingen.

– Vi har al grund til at formode, at bilen fra Sian blev påkørt med vilje, hvilket førte til, at den kørte af vejen og væltede om på taget. Føreren af den bil, der forårsagede ulykken, er anholdt, lyder det fra politiet i Oslo.

Indsatsleder Tore Barstad siger til Norges TV 2, at bilføreren er sigtet for forsøg på grov vold.

Der var fem personer i Sian-bilen. En af dem er blevet kørt til behandling på et hospital. De øvrige bliver undersøgt af en lægevagt.

Flere andre bilister måtte foretage dramatiske undvigemanøvrer, da påkørslen skete.

Sian-leder Lars Thorsen siger til VG, at han og de øvrige i bilen var på vej væk fra en politisk markering, hvor de havde brændt en koran af.

Videobilleder viser, at Sian-lederen øjensynligt brænder en koran af i et vejkryds, og der opstår en anspændt stemning på stedet, før Lars Thorsen og hans følge kører videre.

De bliver forfulgt af en personbil, som flere gange kører ind i Sian-lederens bil, før de kommer ud på motorvej E6.

Der var to kvinder i bilen, som kørte ind i bilen med Lars Thorsen. De var begge til stede i vejkrydset, og den ene kvinde tog den udbrændte bog med ind i bilen, før de satte efter den anden bil.

Sian skulle oprindeligt holde en markering udenfor Stortinget i Oslo lørdag, hvor det også var planen at afbrænde en koran.

Denne markering blev dog standset af politiet med den begrundelse, at trusselsniveauet er hævet efter et masseskyderi den norske hovedstad sidste weekend.

En 43-årige mand er blevet sigtet for terror efter angrebet i Oslo natten til lørdag.

Under angrebet blev to mænd - den ene i 50’erne, den anden i 60’erne - dræbt og 21 andre såret.

/ritzau/NTB

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.