Forsvarer: Nej til langsom dødsdom

Skal eneste overlevende islamist dø i fængslet, eller skal han have håb om en dag at komme ud?

Artiklens øverste billede
En skitse af Salah Abdeslams forsvarer Olivia Ronen under plæderingen. Foto: Benoit Peyrucq/AFP

Med en fire timer lang appel fra to forsvarsadvokater om at give den hovedtiltalte et håb om en skønne dag i fremtiden at blive løsladt sluttede 10 måneders retsmøder i Frankrigs største terrorsag.

Anklageren kræver Salah Abdeslam, den eneste overlevende fra den kommando fra Islamisk Stat, der 13. november 2015 myrdede 130 og sårede mange flere ved en serie attentater i Paris, idømt fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

En dom på livstid ville have været passende for de rigtige mordere i Bataclan.

Olivia Ronen, forsvarer

Men det vil være uretfærdigt at gøre den 32-årige til syndebuk for de terrorister, der myrdede, fastslog en af hans forsvarere, Olivia Ronen. Abdeslam dræbte ikke nogen, han sprængte ikke sig selv i luften, men flygtede.

»En dom på livstid ville have været passende for de rigtige mordere i Bataclan. Men vi er nødt til at indrømme, at vi ikke har dem, og at nogen skal straffes,« sagde hun:

»Anklagemyndigheden vil straffe ham. Ikke for det, han gjorde, men som et symbol.«

En dom på livstid uden appelmulighed er kun brugt fire gange i Frankrig i sager om forbrydelser mod børn. Ifølge Ronen er det i virkeligheden en langsom dødsdom, fordi den gør ethvert håb om løsladelse uendeligt lille.

Under sagen har Abdeslam vist to ansigter. Som en hårdkogt islamisk kriger, og som ”en lille fyr fra Molenbeek”, der mod slutningen af retssagen sagde undskyld til ofrene.

»Selvfølgelig svinger han stadig mellem disse to kyster. Kan I forestille jer det kaos, det ville være helt at smide sit kostume som soldat fra Islamisk Stat væk ? For ham er det at blive afradikaliseret som at lære at svømme. Han prøver at give slip en smule, men han holder sig altid tæt på kanten for en sikkerheds skyld. Hvis han kommer for langt væk fra kanten, risikerer han at drukne. Det er det, han gør. Han lærer at give slip på kanten,« sagde Ronen.

Dommene mod de 14 tilstedeværende tiltalte i sagen ventes at blive afsagt 29. juni.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.