Spaniens regering vil give betalt fri ved menstruationssmerter

Spansk forslag om fri ved alvorlige menstruationssmerter skal godkendes i parlamentet, før det træder i kraft.

Artiklens øverste billede
Illustration: JP

Tirsdag godkendte den spanske regering et forslag, der giver betalte sygedage til personer, der lider af alvorlige menstruationssmerter.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Lovforslaget skal stadig behandles af det spanske parlament, før det kan blive til virkelighed.

Spanien er det første europæiske land til at sende et lovforslag om betalte sygedage ved menstruation til afstemning i parlamentet.

Det er endnu uklart, om den spanske mindretalsregering med premierminister Pedro Sanchéz i spidsen har skaffet et flertal i parlamentet for forslaget.

Det ventes, at der går måneder, før der skal stemmes om forslaget i parlamentet.

Forslaget giver personer, der oplever menstruationssmerter, så mange dage fri, som de har brug for. Det er staten - og ikke virksomhederne - der betaler for sygedagene.

En læge skal verificere, at man er uarbejdsdygtig på grund af menstruationssmerterne, før at det er gyldigt som betalte sygedage.

Irene Montero, der er ligestillingsminister i Spanien, siger, at loven vil anerkende et sundhedsproblem, der indtil nu har været fejet under gulvtæppet.

- Menstruation vil ikke længere være et tabu, siger hun ved et pressemøde, efter at regeringen har godkendt forslaget.

Omkring en tredjedel af personer, der menstruerer, lider af stærke smerter ifølge en spansk sammenslutning af gynækologer og obstetrikere.

Forslaget har skabt uenighed blandt politikere og fagforeninger. Nogle mener, at det stigmatiserer kvinder og gør det mere attraktivt at ansætte mænd.

Forslaget om fri ved menstruationssmerter er del af en bredere reform på området for reproduktiv sundhed i Spanien.

Reformen indeholder blandt andet også en ændring af landets abortlovning, der vil afskaffe kravet om, at 16- og 17-årige ikke længere behøver at få lov af forældre for at få foretaget en abort.

Desuden vil regeringen gøre præventionsmidler og hygiejneprodukter gratis på ungdomsuddannelser og styrke seksualundervisningen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.