Sveriges forsvarsminister har vidst det siden april: »Det går ikke længere«
Sverige har nu kurs mod at ansøge om medlemskab af Nato. Landets forsvarsminister fortæller, hvornår han nåede den konklusion.
Sveriges regeringsparti, Socialdemokraterne, har søndag eftermiddag meddelt, at partiet støtter en ansøgning om svensk medlemskab af Nato.
Dermed er der nu et stort politisk flertal i landet for ligesom Finland at anmode om at komme med i forsvarsalliancen.
»Vi må forholde os til virkeligheden, som den ser ud,« lød det søndag aften fra statsminister Magdalena Andersson på et pressemøde, hvor hun understregede behovet for at få de sikkerhedsgarantier, som man får i Nato:
»Europa, Sverige og det svenske folk lever i en ny og farlig virkelighed,« sagde hun og henviste desuden til Norge og Danmark som eksempler på, at man sagtens kan trives i Nato som et land med socialdemokratisk politik.
Det var længe formodningen, at Sverige ville gå denne vej, men alligevel har det trukket ud med en egentlig bekræftelse.
For den socialdemokratiske forsvarsminister, Peter Hultqvist, var konklusionen dog reelt klar allerede for fem uger siden. Det fortæller han i et interview med mediet Dagens Nyheter.
Han fortæller helt konkret, at det skete 11. april klokken 08.15 i et aflytningssikret betonlokale i forsvarsministeriet.
»Vi havde gennemgået alle alternative handlinger. Vi havde vurderet alle muligheder som militært alliancefrit land. Jeg havde selv tænkt over det ret længe. Når situationen forandrer sig, så må man også tage stilling,« fortæller han og slår helt fast, hvad han fandt frem til:
»Min fornemmelse var: Det går ikke længere. I den situation, som har udviklet sig, er det naturligt, at vi skal vælge at gå med i Nato.«
Udviklingen bliver sat i perspektiv af, at Peter Hultqvist inden Rusland invasion var - ganske som Sverige historisk har været - skeptisk overfor et perspektiv om Sverige som Nato-land.
Siden Ruslands annektering af Ukrainske Krim har både Sverige og Finland dog nærmet sig alliancen. Forude venter nu en optagelsesproces, som Natos ledelse har indikeret vil gå hurtigt - blandt andet på grund af de tilnærmelser, der altså allerede har været i gang siden 2014.
Tyrkiet har dog mere end antydet, at det har problemer med både Finland og Sveriges forhold til kurdiske grupper såsom PKK, der kæmper imod den tyrkiske stat.
I den officielle meddelelse om beslutningen fra de svenske socialdemokrater bliver det bemærket, at partiet vil arbejde for at holde sig undtaget for at få placeret atomvåben på dets territorium og vil undtages for permanente Nato-baser i landet.
På pressemødet henviste Magdalena Andersson til, at det er de samme vilkår, som Norge og Danmark begår sig i alliancen med.