EU vil sikre, at du kan få din telefon repareret

EU-Kommissionen foreslår, at produkter som smartphones og tøj skal kunne repareres og vedligeholdes bedre.

Artiklens øverste billede
Produkter skal kunne vedligeholdes og genanvendes, mener Frans Timmermans. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Forbrugere bør selv kunne skifte batteriet i en smartphone, så den holder længere. Og opdateringer skal ikke gøre smartphonen langsommere, men tværtimod sørge for, at telefonen er brugbar i længere tid.

Det mener EU-Kommissionen.

Kommissionen fremlagde onsdag et forslag, som grundlæggende tager fat på et opgør med brug og smid væk-kulturen. I stedet skal cirkulær økonomi, hvor produkter vedligeholdes og genanvendes, fylde markant mere i EU. Det siger EU’s klimakommissær, Frans Timmermans.

- Verden har ændret sig meget, siden vi først præsenterede planen om cirkulær økonomi. Putins barbariske angreb på en fredelig nation i Europa minder os om, at vi skal mindske vores afhængighed af fossile brændstoffer. Og vi skal få mere ud af materialerne, siger Frans Timmermans.

Forslaget omfatter produkter som tøj, tv og smartphones. De skal alle gøres mere bæredygtige, og det vil EU-Kommissionen sikre ved at stille en række nye krav til produkter på det europæiske marked.

Hvis forslaget bliver til virkelighed vil produkter ikke kun skulle leve op til regler om en bæredygtig brug af energi. Produkterne skal også leve op til krav om at kunne repareres og vedligeholdes.

- De produkter, vi bruger i hverdagen, skal kunne holde til første-, anden- og tredjegangs-brugeren. Hvis produkter går i stykker, skal vi kunne reparere dem.

- En smartphone skal ikke miste sin funktionalitet, bare fordi batteriet blive svækket. Jeg kan ikke engang skifte batteriet i min telefon uden at skulle til et sted, hvor de skiller telefonen helt ad. Det skal være nemt. Man skal kunne tage det gamle batteri ud og sætte et nyt i, siger Frans Timmermans.

Også europæernes tøj skal også kunne holde til ”mere end tre vaske” og skal samtidig være egnede til genbrug.

- Vi ønsker også, at virksomheder i stigende grad sælger en service til forbrugerne frem for at sælge dem et produkt. Det kan eksempelvis være at sælge dem transport frem for at sælge dem en bil, siger Frans Timmermans.

Han peger på, at den cirkulære økonomi ikke bare vil være godt for miljøet, men også for forbrugernes pengepung, fordi det vil mindske købet af produkter.

Hvis EU-Kommissionens forslag bliver til virkelighed, vil det være et ”kæmpe skridt fremad for den grønne omstilling”, mener Dansk Industri (DI).

- Danske virksomheder er klar til at levere kvalitetsprodukter, der lever op til de nye krav. Vi har gode erfaringer med den måde at regulere markedet på, siger miljøpolitisk chef i DI Karin Klitgaard.

DI ser positivt på, at der dermed lægges op til fælles regler på tværs af landene, men vil dog holde øje med, hvordan kravene til produkterne konkret bliver udformet.

For at sikre, at forbrugerne kan stole på producenterne, foreslår EU-Kommissionen et digitalt pas for produkters genanvendelse.

Der findes allerede et karaktersystem fra A til G for energieffektivitet. På samme måde ønsker EU-Kommissionen at sikre forbrugerne oplysninger om genanvendelsen af produkter.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.