Det første skib med korn fra Ukraine er forsvundet

To kilder i shippingbranchen fortæller, at skibet "Razoni" har kurs mod en havn i den syriske by Tartous.

Artiklens øverste billede
Skibet "Razoni" var det første skib med ukrainsk korn til at forlade en ukrainsk havn siden Ruslands invasion af landet. De seneste tre dage har skibets lokation ikke været kendt. Arkivfoto: Mehmet Caliskan/Reuters

Lokationen for det første ukrainske skib med korn, der har forladt landet siden den russiske invasion, er i øjeblikket ukendt.

Det oplyser den ukrainske ambassade i Libanon mandag til nyhedsbureauet AP.

Skibet, ”Razoni”, er lastet med majs og skulle til Libanon, men køberen afviste at modtage lasten, fordi det kom meget senere end aftalt.

Siden er lasten blevet solgt og købt flere gange.

De seneste tre dage har skibets sporingsenhed ikke været tændt. Skibets sidste kendte lokation er ud for kysten af Cypern.

”Razoni”, der forlod havnen i Odesa 1. august, sejler under sierraleonsk flag og er lastet med 26.000 ton majs, der skal bruges til hønsefoder.

Skibet lagde til i havnen i Mersin i Tyrkiet 11. august, og da det sejlede afsted igen, var det ifølge nyhedsbureauet Reuters uden at have tændt for dets sporingsenhed.

Reuters skrev søndag, at skibet ifølge to kilder i shippingbranchen er på vej mod den syriske havn Tartous.

Ukraine har tidligere beskyldt Syrien for at importere mindst 150.000 ton korn, som Ukraine mener var plyndret fra lagre efter Ruslands invasion. Rusland har afvist, at det har stjålet korn.

I juni stoppede Ukraine sine diplomatiske forbindelser til Syrien, fordi Syrien anerkendte de to regioner Luhansk og Donetsks uafhængighed.

Syrien er underlagt vestlige sanktioner på grund af konflikten i landet, der har kostet hundredtusindvis af menneskeliv.

Ukraines transportministerium udtaler igennem den ukrainske ambassade i Libanon, at hverken skibet eller dets last er Ukraines ansvar, når skibet har forladt en ukrainsk havn.

- Vores opgave har været at genåbne havne til transport af korn, og det er blevet gjort, lyder det i udtalelsen, hvor det også gøres klart, at ministeriet ikke har information om, hvor skibet befinder sig.

Ifølge AP har 16 skibe med mere end i alt 450.000 ton korn forladt Ukraine, siden en aftale, der sikrede, at skibe kunne forlade ukrainske havne, blev indgået 22. juli.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.