Forsvarsforbehold: Forstå hvor Danmark i 2022 er med, og hvor vi ikke er med

Da Danmark fik et forsvarsforbehold i 1993, havde EU nærmest ingen forsvarspolitik. Læs om det nyere virvar af enheder og gråzoner, hvor Danmark kan være med, selv om vi har forbehold.

EU’s forsvarspolitik er ikke kun soldater, krudt og kampfly. Området har de seneste årtier knopskudt med industripolitik, diplomati og udviklingsbistand, forskellige pengekasser, enheder og militære forkortelser. Alt sammen, hvad EU-diplomater kan finde på at betegne som »en rodekasse«.

Så hvad er det for en verden, Danmark går fuldt ind i, hvis forbeholdet fjernes 1. juni?

På en række områder er det en verden, som vi kender den i dag.

Danmark er med i de to store pengetanke på området, Forsvarsfonden og Fredsfaciliteten. Det er Danmark, fordi den første er defineret som industripolitik. Og fordi udgifterne i den anden er adskilt mellem militære og civile. De civile tiltag er Danmark med i i dag. Fjerner vi forbeholdet, skal vi betale til det hele - og får indflydelse på, hvordan alle pengene bruges.

Danmark er også med på EU’s civile missioner, der træner politi og embedsværk i lande uden for EU. Trods navnet ”civile” er de en del af EU’s sikkerhedspolitik og betegnes som krisestyringsmissioner, hvor soldater kan deltage.

Til gengæld står Danmark uden for Forsvarsagenturet, der med analyser af, hvilket militærudstyr landene mangler, indtager en rolle, der bliver mere og mere vigtig. Og nu begynder ”men’erne” at dukke op.

For selv om Danmark står uden for Forsvarsagenturet, sidder Danmark faktisk med i seks arbejdsgrupper under agenturet. Det kan danske embedsfolk gøre, fordi der her arbejdes med emner, der ikke er defineret som militære, men f.eks. handler om transport og industri.

På samme måde er der et ”men” i forhold til Pesco-samarbejdet, hvor militært udstyr udvikles på tværs af grænserne. Danmark er ude som land, så vi kan ikke gå sammen med f.eks. Holland og Tyskland om at udvikle en ny drone. Men hvis Holland, Belgien og Tyskland gør det sammen, så må danske virksomheder gerne deltage.

Der er også et ”men” omkring den danske forsvarschef. Han er med til møder i EU’s Militærkomité, men »deltager ikke aktivt i drøftelserne« ifølge en redegørelse fra regeringen.

EU’s forsvarsområde har udviklet sig ret teknisk, og det er ikke gjort let for folk at forstå. For Danmark er det så bare gjort endnu sværere af, at vi fik et forbehold på et tidspunkt, hvor der endnu ikke eksisterede nogen forsvarspolitik.

Christine Nissen, Dansk Institut for Internationale Studier

Christine Nissen, som er en af de hyppigst brugte eksperter om forbeholdet, siger desuden, at der er kommet en masse gråzoner, fordi forsvarssamarbejdet har udviklet sig til også at dække områder som industri.

Ifølge EU’ strategi, Det Strategiske Kompas, vil EU-samarbejdet om forsvar fortsætte med at udvikle sig bredt de kommende år, så hvis vi bevarer forbeholdet, kan der komme flere steder, hvor Danmark kan være med, og flere steder, hvor vi ikke kan være med, forklarer hun.

 Der hersker uvidenhed, ikke kun blandt borgere, men også blandt politikere, forskere og embedsfolk. Det er komplekst stof, og det betyder desværre, at debatten bliver vanskelig og kommer til at handle mindre om substans. Det bliver tit de nemme overskrifter, man forholder sig til, som f.eks. om, hvorvidt der kommer en EU-hær eller ej.

Christine Nissen, Dansk Institut for Internationale Studier

Hvad angår EU-hæren, er EU-landene siden 2007 skiftedes til at stille med soldater til en kampgruppe på ca. 1.500 soldater i beredskab. I dette halvår har Italien f.eks. hovedansvaret. Kampgrupperne er aldrig blevet udsendt.

EU har som mål i 2025 at udbygge kampgrupperne til en udrykningskapacitet på op til 5.000 mand. Til sammenligning er der ca. 15.000 medarbejdere i uniform i det danske forsvar. EU’s største aktive militære mission i Bosnien-Hercegovina er p.t. på ca. 1.100 mand.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.