• For abonnenter

Forstå forsvarsforbeholdet: Hvor er Danmark med, og hvor er vi ikke med

Da Danmark fik forbeholdet i 1993, havde EU nærmest ingen forsvarspolitik. Siden er den vokset til et virvar af enheder og har fået gråzoner, hvor Danmark har klemt sig ind. Kompleksiteten gør debatten ganske vanskelig forud for folkeafstemningen, konstaterer en ekspert.

Grafik: Lotte Overgaard

På Avenue Cortenbergh, få minutters gang fra den centrale Schuman-rundkørsel i EU-kvarteret i Bruxelles, holder EU’s militære stab til i en neutralt udseende bygning beklædt med mørkt glas ud til gaden.

Efter id-tjek og sikkerhedskontrol venter lange gange med mindre kontorer indenfor, hvor væggene prydes af fotografier i plakatstørrelser af soldater i aktion på EU’s missioner.

På en af gangene hænger en række våbenskjold, og hist og her har medarbejderne hængt deres nationale flag op over døren. Der er fotoforbud, og samtaler bliver ikke optaget herinde.

Men bygningen er central at få med, når EU’s forsvarsområde skal beskrives. Staben er på et par hundrede ansatte, flest militære officerer og med én dansker iblandt. Sammen med omkring 60 kolleger i Den Militære Planlægnings- og Gennemførelsesenhed (MPCC) bemander de Bruxelles’ militære hovedkvarter.

EU's mission i Den Centralafrikanske Republik er en af fire militære træningsmissioner, hvor lokale styrker uddannes af EU-udsendte. EU's strategi er i fremtiden at kunne styre flere missioner fra det militære hovedkvarter på Avenue Cortenbergh i hjertet af Bruxelles. Foto: Carol Valade/AFP


Planen er, at staben de kommende år skal vokse, og MPCC indtage en central placering for EU’s styrkede forsvar og sikkerhed. Her samles efterretninger, operationer planlægges, og for tiden styres fire træningsmissioner herfra.

Men EU’s forsvarspolitik er ikke kun soldater, krudt og kampfly. Området har de seneste årtier knopskudt med industripolitik, diplomati og udviklingsbistand, forskellige pengekasser, enheder og militære forkortelser. Alt sammen, hvad EU-diplomater kan finde på at betegne som »en rodekasse«.

Så hvad er det for en verden, Danmark går fuldt ind i, hvis forbeholdet fjernes 1. juni?

Vanskelig debat

På en række områder er det en verden, som vi kender den i dag.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.