- For abonnenter
Kan Støjberg nå at samle 20.000 vælgererklæringer inden næste valg?
Det tog Alternativet mere end et år inden valget i 2015, mens Lars Løkke Rasmussens parti blev opstillingsberettiget på blot tre måneder. Nu skal Inger Støjberg i gang med at samle vælgererklæringer.
Torsdag har Inger Støjberg endelig bekræftet, at hun stifter et nyt parti ved navn Danmarksdemokraterne.
Det bekræftede hun i et interview med Skive Folkeblad.
Inden partinavnet kan komme på stemmesedlen, skal den tidligere Venstre-minister dog bruge præcis 20.182 vælgererklæringer. Og selv om det næste folketingsvalg først senest skal holdes den 4. juni næste år, er det langt fra sikkert, at Inger Støjberg ender med at have så god tid til at indsamle vælgererklæringerne.
I hvert fald har flere politiske kommentatorer overfor TV 2 peget på, at de forventer, at danskerne allerede til efteråret skal til stemmeurnerne.
Og så har hun travlt.