SSI: Usædvanligt mange er smittet med listeria i maj

Tre ældre personer har mistet livet, efter at de i maj er blevet registreret smittet med sygdommen listeria.

Artiklens øverste billede
Kødpålæg er en af de helt store risikofødevarer, hvor listeriabakterien har gode vilkår for at vokse. Arkivfoto: Martin Lehmann

15 personer er blevet registreret smittet med infektionssygdommen listeria i maj måned.

Det oplyser Statens Serum Institut i en ugentlig opdatering.

- Det er usædvanligt, at vi i Danmark ser et sygdomsudbrud med listeria med så mange tilfælde inden for en kort periode, siger Luise Møller, epidemiolog ved instituttet, i en skriftlig kommentar.

- Det tyder på, at der er en fødevare på markedet, som er stærkt forurenet med listeriabakterier. Vi arbejder derfor på højtryk for at finde smittekilden, så vi kan undgå at flere skal blive syge.

Normalt registreres omkring fire tilfælde med listeria hver måned.

Sygdommen kan give milde febersymptomer, men kan også vise sig som enten blodforgiftning eller meningitis, hvis man har et svækket immunforsvar.

I den ugentlige opdatering fra instituttet oplyses det, at tre ældre personer har mistet livet, efter at de er blevet smittet med infektionssygdommen.

Ifølge Statens Serum Institut er det ikke usædvanligt, at ældre kan ende med at miste livet af sygdommen, der i nogle tilfælde er meget alvorlig.

Sygdommen har en dødelighed på 25 procent.

Alle 15 patienter, der primært er fra Region Hovedstaden, har på et tidspunkt i maj været indlagt. Desuden havde de alle underliggende sygdomme, der gjorde dem mere modtagelige for alvorlig sygdom med listeria.

- Vi ved, at det er præcist den samme listeriabakterie, patienterne er blevet syge af, siger Luise Møller.

- Det indikerer, at det er den samme smittekilde, de er blevet syge af, og vi har derfor igangsat et større detektivarbejde med interviews af patienter og opfølgning på fødevarer for at finde smittekilden.

Hun understreger, at det særligt er ældre og gravide kvinder, der skal være opmærksomme på sygdommen.

Det anbefales, at hvis man eksempelvis spiser kødpålæg og koldrøget fisk, som er to af de helt store risikofødevarer, så skal det være så frisk som muligt.

- Man skal sikre, at temperaturen i køleskabet ikke er varmere end 5 grader, og undgå at spise bløde oste lavet af upasteuriseret mælk, lyder det fra epidemiologen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.