Biden i Seoul for at drøfte krise omkring Nordkorea

Bidens Asien-rejse skal understrege et stadigt styrket samarbejde med Sydkorea og Japan mod Kinas dominans.

Artiklens øverste billede
Præsident Joe Biden indledte sit besøg i Seoul lørdag med et besøg på den nationale kirkegård, hvor mange sydkoreanske soldater, som kæmpede sammen med amerikanerne under Koreakrigen, ligger begravet. Foto: Jonathan Ernst/Reuters

Den amerikanske præsident, Joe Biden, er lørdag i Seoul for at drøfte trusler fra Nordkorea med Sydkoreas nyligt indsatte præsident, Yoon Suk-yeol. Det skriver Reuters.

Biden indledte dagen med et besøg på Seouls nationale kirkegård, hvor mange sydkoreanske soldater, som kæmpede sammen med amerikanerne under Koreakrigen, ligger begravet.

Den amerikanske præsident lagde en krans ved Mindetårnet, som er rejst til minde om de titusindvis af soldater, hvis lig aldrig er blevet fundet. Biden havde derefter drøftelser med Yoon efterfulgt af et pressemøde og en gallamiddag.

Biden, der er på sit første besøg i Asien som præsident, tager fra Sydkorea til Japan.

Amerikanske embedsmænd siger, at Biden ud over Nordkorea og Ruslands krigsførelse i Ukraine, har fokus på at skabe et stærkt personligt forholdt til Yoon, som har siddet i præsidentembedet i mindre end to uger.

Ligesom Japan er Sydkorea en af USA’s vigtigste allierede i Asien og spiller en nøglerolle i amerikanernes forsøg på at begrænse Kinas dominans og opretholde et frit og åbent Stillehav.

- Bidens Asien-rejse skal understrege, at enhed og et stadigt styrket samarbejde med vore nære allierede, siger embedsmænd i den amerikanske delegation.

Men besøget er præget af Nordkoreas sabelraslen langs den svært bevogtede grænse til Sydkorea.

Sydkoreas nye præsident siger, at han agter at finde en løsning på den nukleare trussel fra landets nabo mod nord. Ved pressemødet med Biden sagde han, at Seoul og USA optrapper et samarbejde om avancerede nye atomreaktorer og optrapper sikkerhedssamarbejde sammen med Japan.

- Desuden vil vi sammen med det internationale samfund støtte Nordkoreas kamp mod covid-19, sagde Biden, som blandt andet har tilbudt Sydkorea nye kampfly.

Nordkorea har under ledelse af Kim Jong-un igennem længere tid berettet om fortsat oprustning af atomvåben og prøvesprængninger.

De to lande har formelt set været i krig siden 1950, men siden 1953 har der været våbenhvile.

Biden udtrykte dyb bekymring over Nordkoreas atomprogram. Han erklærede sig parat til at mødes med Kim Jong-Un.

- Men det forudsætter, at han ønsker seriøse forhandlinger, sagde Biden, som har tilbudt Nordkorea vacciner mod landets store udbrud af covid-19.

Samme signaler sender Sydkorea.

- Hvis Nordkorea i sandhed går i gang med helt at atomnedruste, er vi forberedte på at arbejde sammen med det internationale samfund om at udarbejde en ambitiøs plan, der vil styrke Nordkoreas økonomi kraftigt og forberede livskvaliteten for dets folk, hedder det i erklæringer fra Yoon Suk-yeol.

Biden har under besøget i Seoul også haft fokus på store sydkoreanske virksomheders planer i USA - blandt andet Samsungs planer om at bygge en ny halvleder-fabrik i Texas og på bilgiganten Hyundais planer om en elbil fabrik i Georgia.

/ritzau/Reuters.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.