Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Siri Hustvedts og Paul Austers gensidige tyveri

Forfatterparret Hustvedt og Auster er som forfattere helt på lige fod, men når nogen fejlagtigt mener, at han skulle have skrevet hendes første romaner, er det ikke helt tilfældigt.

Artiklens øverste billede
Louisiana Literature 2017. Forfatterne Siri Hustvedt og Paul Auster.

I Jyllands-Postens tillæg Bøger den 25. juni læser man et udmærket interview med Siri Hustvedt, men når hun her som altid kommer ind på det forhold, at nogle har antydet, at det skulle være hendes mand, der har skrevet hendes romaner, og bruger det som et argument for sine påstande om kvindeundertrykkelse, så kræver det en kommentar.

Jeg har for nogle år siden lavet en undersøgelse af hendes og hendes mands forfatterskaber set i forhold til hinanden, og der er da flere forhold, der forklarer, hvorfor nogle har ment, at det er hendes mand, der står bag hendes første romaner på en eller anden måde, uden at der dog på nogen måde er hold i påstandene.

Ser vi på hendes seneste mange bøger, der især handler om psykiske fænomener, er det helt ude i skoven overhovedet at sætte Paul Auster i forbindelse med deres tilblivelse.

Siri Hustvedt og Paul Auster er to selvstændige forfattere på lige fod, men de har en del ting, der knytter dem sammen. De er begge knyttet til samme genre inden for litteraturen, nemlig postmodernismen, i hvert fald på ét punkt. Der er sagt om postmoderne forfattere, at de stjæler med arme og ben, hvilket ikke skal forstås som noget negativt.

Om Siri Hustvedt har fået en god idé ved at læse sin mands roman, skal jeg lade være usagt.

Der er tale om det, som jeg kalder referencer, hvormed jeg mener, at de i deres tekster citerer andre, kommer med hentydninger til noget inden for kunst og litteratur m.m., samt at de leger med ord og sætninger. I Siri Hustvedts første romaner er der en hel del referencer til noget af det, som Paul Auster har skrevet, hvilket måske har givet gode idéer til visse kritikere, der ikke har været godt nok inde i forholdene. Han havde jo skrevet nogle bøger, før hun kom i gang. Senere er der mere den ene vej og den anden vej.

Lad mig starte med nogle af de referencer i Siri Hustvedts første romaner, der kan henføres til noget i Austers romaner, og som hun helt bevidst har lagt ind, for at den opmærksomme læser skal kunne komme til at tænke på noget, som Paul Auster har skrevet. I ”En Bøn for Eros”, der er en essaysamling fra 2006, fabulerer hun i ”Vermeers Bebudelse” om billedet ”Pige med Perlehalsbånd”, hvilket er en klar reference til en beskrivelse af Vermeer-billeder, bl.a. netop af ”Pige med Perlehalsbånd” i Paul Austers ”Opfindelsen af Ensomhed” fra 1982. I ”Det jeg elskede” fra 2003 er der en klar reference til et af Paul Austers første digte. I hans digt ”Vand” skriver han: »In Water – my absence aridity«, og hun skriver s. 155: »Vandet virker som et tegn på fravær.«

Om Siri Hustvedt har fået en god idé ved at læse sin mands roman, skal jeg lade være usagt, men det kan i hvert fald påvises, at Auster i ”Moon Palace” (1989) lader hovedpersonen arbejde for en blind særling, for hvem han skal beskrive ting, og Siri Hustvedt i ”Med Bind for Øjnene” lader Iris arbejde for en gammel mystisk mand, som hun skal beskrive ting for. Det samme kan være tilfældet, når hun i samme roman lader Iris får en check, som hun ikke kan indløse, fordi hun har opgivet forkert navn. Nøjagtig det samme hænder for Quinn i ”By af Glas”.

Det med at lege med navne er også et fælles postmoderne træk. I Austers ”By af Glas” går Quinn også under navnene William Wilson samt Auster, og i ”Med Bind for Øjnene” bliver Iris til Klaus. 1970-1972 skrev Auster digtsamlingen ”Unearth”, hvilket er en klar reference til Hustvedts roman ”Med Bind for Øjnene”, hvor Iris får foræret en digtsamling ”Unearth” af en digter, som hun ikke kender.

Senere i de to forfatteres karriere går det begge veje med referencer. Paul Auster bruger flere steder sin kones navn. I ”By af Glas” er der således en forfatter ved navn Paul Auster, der er gift med en Siri. Mange af Austers personer er professorer ved Colombia, som hans svigerfar var.

Som eksempel på de to forfatteres fælles referencer kan nævnes, at de på samme tid skrev hver sin roman, hvori et af hovedmotiverne var det samme. I 2003 skrev Siri Hustvedt ”Det jeg elskede”, og Paul Auster skrev ”Orakelnat”. I begge romaner er der beskrivelse af en ung mand, der på grund af stofmisbrug kommer i kløerne på kriminelle bander, hvilket uden tvivl er inspireret af den uheldige udvikling, Austers søn, Daniel, af første ægteskab gennemgik. I ”Orakelnat” er der i øvrigt noget, der tyder på, at det i hvert fald ikke kun er Hustvedt, der bliver inspireret af Auster, men at det også går den anden vej.

Jeg tænker her på det unge par, der vil kalde deres lille søn Ira Orr. Sagt hurtigt på amerikansk lyder det som either or og er altså en ordleg, der leder tankerne hen på en af Kierkegaards bøger. Da det er hende, der har studeret Søren Kierkegaard, så er det nok ham, der har fået hjælp af hende til et godt indslag. I det hele taget er der meget, der indikerer, at det er Siri Hustvedt, der har haft afgørende betydning for Paul Auster.

Før han traf Siri Hustvedt, hutlede han sig gennem tilværelsen og forsøgte sig med flere tiltag som forfatter. Han havde skrevet en digtsamling, der ikke rigtig var blevet til noget, og havde skrevet krimien ”Squeeze Play” under pseudonymet Paul Benjamin, som var lige ved at blive udgivet, men så gik det hele i vasken, og den kom så først på markedet, efter at Paul Auster var blevet en kendt forfatter.

Først efter at have truffet Siri Hustvedt og var blevet gift med hende i 1982 kom, om man så må sige, ånden over ham. Det resulterede i to romaner omkring 1987 nemlig ”I Det Sidstes Land” samt ”New York-trilogien”, hvor sidstnævnte betød hans helt store gennembrud, og derfra gik det slag i slag. Et forhold, der uden tvivl har haft stor betydning for Paul Auster, er hans forhold til Danmark, hvilket utvivlsomt skyldes ægteskabet med Siri Hustvedt, der med sine norske rødder har bragt ham i et tæt forhold til de nordiske lande. I Danmark er så godt som alle Austers bøger blevet udgivet på forlaget Per Kofod, og en del er endda udkommet i Danmark før nogen andre steder.

Det er sikkert også Siri Hustvedts fortjeneste, at Auster har ganske overraskende referencer til dansk kultur. Jeg har tidligere nævnt hans hentydning til Søren Kierkegaard, men der findes flere hentydninger til dansk kultur andre steder i forfatterskabet. I ”Usynlig” er der således en beskrivelse af Carl Dreyers film ”Ordet” fra 1955, noget, der kan virke overraskende, når man læser en roman af et inkarneret storbymenneske som Paul Auster.

Siri Hustvedt har i et interview engang sagt, at hendes mand aldrig ser, hvad hun skriver, før hun er helt færdig, mens hun hen ad vejen får lov til at se med, når han skriver. Alt tyder på, at hun har og har haft en stor betydning for Paul Auster, og man kan muligvis se Austers film ”The inner Life of Martin Frost” som en allegori over forholdet mellem ham og Siri Hustvedt. At det måske så også i begyndelsen af hendes karriere som forfatter har haft en betydning, at hun var gift med en berømt forfatter, er der vel ikke noget at sige til, men hun har i hvert fald i løbet af sin forfatterkarriere slået sit navn fast som noget ganske særligt.

Endelig kan nævnes, at Siri Hustvedt dedikerede sin første bog, ”Med Bind for Øjnene”, til sin mand, mens han har dedikeret sin bog ”I Det Sidstes Land” til hende. De to bøger er skrevet næsten samtidig.

En kvinde som Siri Hustvedt behøver ikke at tage sig det nær, hvis nogen mener, at hendes bedste kort er, at hun er gift med Paul Auster. Hun er fuldt på højde med ham litterært set, og dertil kommer så hendes fantastiske indsats som skribent af fagbøger inden for neurologien, der ovenikøbet har et litterært tilsnit.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.