Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Borgerlige ledere: Grib pennen!

Hvis man ikke kan gøre sig relevant ved at sætte pennen på papiret og fremsætte borgerlige bud på socialdemokratisk kassetænkning, hvorfor skulle vælgerne så i sidste ende kigge deres vej? 

Artiklens øverste billede
Alex Vanopslagh har givet det mest kvalificerede bud på et liberalt tankegods med afsæt i dansk politik anno 2022, hvor han har udfordret tankegangen i ydelsessystemet og tilvejebragt begrebet om åndelig fattigdom, mener Mads Bjerggaard Hansen. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Hvis de borgerlige partier taber det kommende folketingsvalg, er der ingen andre end dem selv, som de kan bebrejde. Ellemann og co. har med rette brugt de seneste par år i oppositionen på at kritisere regeringens magtfuldkommenhed og et lemfældigt forhold til skatteydernes penge, men det har været på bekostning af udviklingen af et reelt borgerligt projekt, hvor borgerlige visioner er kommet til syne for samfundet gennem debatbøger.

Valget nærmer sig, og det kunne tyde på, at det bliver en gyser, specielt med de ubekendte faktorer, der opstår, når et hav af partier er på stemmesedlen. 

Socialdemokratiet spildte så sandelig ikke tiden under VLAK-regeringen, og udover at bedrive klassisk oppositionsadfærd med kritik af regeringens beslutninger om hint og dette lagde de ligeledes kimen til de visioner, at partiet kunne tilbyde danskerne. Hvor Peter Hummelgaard skrev ”Den syge kapitalisme” og Mattias Tesfaye retfærdiggjorde kovendingen på udlændingeområdet med ”Velkommen Mustafa”, lagde Kaare Dybvad over flere omgange trædestenene an til det socialdemokratiske idealsamfund, hvor man rykker rundt på borgerne i et spil, hvor kun de røde brikker vinder.

Bøgerne fandt nødvendigvis ikke sin plads i boghylden mellem Jussi Adler-Olsen og Svend Brinkmann, men gav genklang i det politiske system og har haft en direkte effekt på den politik, som regeringen efterfølgende har ført.

Modsat har skrivelysten blandt de borgerlige politikere været til at overskue, hvor ”Liberale drømme og drøftelser” er det bedste bud på noget, der nærmer sig et filosofisk grundlag for Venstres politik i fremtiden.

Men bogen mangler dybde, en rød tråd, og de fremlagte visioner er grænsende til så generiske og indlysende, at de fleste næppe består ikke-teksten.

Alex Vanopslagh har for nuværende givet det mest kvalificerede bud på et liberalt tankegods med afsæt i dansk politik anno 2022, hvor han har udfordret tankegangen i ydelsessystemet og tilvejebragt begrebet om åndelig fattigdom. Men det er næppe særligt givende at lade blokkens suverænt mindste parti om egenhændigt at hælde kul på et tog, hvor co-piloterne i grøn og blå har mere travlt med at kritisere udbuddet i spisevognen.

Valget nærmer sig, og det kunne tyde på, at det bliver en gyser, specielt med de ubekendte faktorer, der opstår, når et hav af partier er på stemmesedlen.

Sikkert er, at de tvivlende vælgere aldrig vil sætte krydset ved de borgerlige partier, hvis de ikke optræder som et seriøst og stærkt alternativ til den socialdemokratiske vision om middelmådighed i metervare, men blot som får på engen, som bræger ved hyrdens vift med taktstokken.

Hvis man ikke kan gøre sig relevant ved at sætte pennen på papiret og fremsætte borgerlige bud på socialdemokratisk kassetænkning, hvorfor skulle vælgerne så i sidste ende kigge deres vej?


Tiden er ved at rinde ud for de borgerlige partier, og lærdommen til den kommende valgperiode, upåagtet af valgresultatet, må være at få sat skub i gennemarbejdede debatbøger med skarpe analyser, holdninger og løsninger.

Hvad den manglende skrivelyst kan henføres til, står hen i det uvisse. I bedste fald skyldes det et ensidigt fokus på Socialdemokratiets magtfuldkommenhed og fejltrin – i værste fald er det et tegn på en generel idéfattighed og et manglende alternativ til velfærdsstatens utilstrækkeligheder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.