Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det bliver dyrt for Danmark, hvis SAS forsvinder

Man kan godt mene, at staten skal kappe båndene til SAS. Man skal bare være klar over, at det vil have alvorlige konsekvenser for Danmark og dansk erhvervsliv.

Jeg husker med al tydelighed SAS-reklamerne i tv, hvor blot synet af SAS-logoet på halen af et passagerfly i en fremmed lufthavn betød, at man følte sig – som SAS-sloganet sagde – ”så godt som hjemme”.

Den tid er åbenlyst forbi. Luftfarten er for evigt forandret.

Jeg siger ikke, at den danske stat ukritisk skal blive ved med at holde SAS flyvende. Men jeg gør blot opmærksom på, at det er helt forkert, når man påstår, at det er uden betydning, om Danmark har et selskab som SAS.

Nye selskaber kommer til, og særligt lavprisselskaber presser de gamle flyselskaber. Den skarpe konkurrence, hvor billetpriserne bliver presset i bund i lave omkostninger til eksempelvis løn og service, har forårsaget, at flere selskaber – herunder SAS – har haft svært ved at holde luft under vingerne.

Jeg kan godt forstå, at mange danskere har en holdning til, om man skal fortsætte med at smide skattekroner efter SAS. For endnu en gang er SAS presset helt i bund af den hårde konkurrence og generelt turbulente tider i luftfartsbranchen. Jeg er i øvrigt helt enig i det synspunkt, at mine gamle kolleger inde på Christiansborg skal tænke sig godt om, før man fylder flere penge i SAS.

Alt det ændrer dog ikke ved, at SAS igennem tiden har haft – og fortsat vil have – en meget vigtig, strategisk betydning for hele Danmark. Derfor undrer det mig, når jeg kan læse i den borgerlige presse, at SAS blot kan lukke og slukke, uden det får nogen betydning for Danmark. For det er ganske enkelt ikke rigtigt.

SAS har stor betydning for dansk luftfart, som igen er helt afgørende for, at Danmark er et velstående land. Danske eksportvirksomheder har adgang til hele verden gennem Københavns Lufthavn. SAS’ mange daglige afgange er med til at binde hele Danmark sammen. Tilsvarende flyver SAS både turister og forretningsfolk fra hele verden til Danmark. Få ved, at en tredjedel af værdien af dansk eksport går gennem Københavns Lufthavn, og at dansk luftfart samlet set understøtter 50.000 arbejdspladser i hele landet. Det skal med i det samlede regnestykke.

Mange tusinder amerikanere, canadiere og kinesere besøgte årligt Danmark, inden coronaen ramte. De spiste på danske restauranter, sov på hoteller i hele landet og besøgte Danmarks mange seværdigheder i både storby og provins. At det overhovedet kan lykkes at tiltrække denne gruppe af turister – som lægger klart flest penge, når de er på besøg – skyldes i høj grad et unikt og veludbygget rutenetværk til Danmark via Københavns Lufthavn.

Det er helt naivt at tro, at mr. og mrs. Smith fra Chicago eller New York blot finder vej til Danmark via en tur rundtom Berlin. Nej. Så vil langt de fleste blive i Berlin og tage videre derfra frem for at besøge Roskildes vikingemuseum, H.C. Andersens Hus i Odense eller Mindeparken i Thyborøn. Forsvinder SAS, så vil en lang række ruter, både regionale, europæiske og ikke mindst interkontinentale, gå tabt. Risikoen er, at langt færre turister og forretningsrejsende besøger Danmark.

Jeg siger ikke, at den danske stat ukritisk skal blive ved med at holde SAS flyvende. Men jeg gør blot opmærksom på, at det er helt forkert, når man påstår, at det er uden betydning, om Danmark har et selskab som SAS. Det vil koste danske arbejdspladser, hvis dansk luftfart svækkes.

Så hermed en opfordring til både Christiansborg og SAS om at finde en løsning til gavn for både skatteborgere og dansk luftfart.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.