Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Borgerligheden har brug for, at nogen tænker sig om

Valget af Hvidsten Kro som kulisse var næppe tilfældigt. Men det er ikke Støjberg, borgerligheden trænger til.

Lige lovlig patetisk: Engang var der flyvere i natten over Hvidsten Kro, da den dannede rammen for modige danske mænds og kvinders modstandskamp. Forleden stod midsommersolen højt over den historisk kro, da Inger Støjberg lancerede sit nye parti, Danmarksdemokraterne. Lagkage med flødeskum til alle og kaffe på kanden.

Jeg har sådan set meget stor respekt for Støjberg, for hendes mod og evne til oprigtigt at være i såkaldt øjenhøjde med vælgerne – for det tror jeg faktisk hendes tilhængere føler, at hun er. »Jamen, det er jo Inger,« udbrød nysgerrige fremmødte ved kroen. Ja, netop: ”Deres Inger”. Og det er fint – og alt godt og lykke til Inger Støjberg med det nye borgerlige foretagende.

Men når det så er sagt, begræder jeg væksten af borgerlige partier. Borgerligheden har ikke brug for flere partier, men for, at nogen gør sig den ulejlighed at tænke sig om. Ikke bare frem til næste valg og ikke bare på, hvordan man rækker ud til kvinder midt i 30’erne – en vælgergruppe, der af en eller anden grund er mere eftertragtet end alle andre. Ikke bare tænker to minutter frem i tiden, men tilbage i tiden, i historien – og overvejer, hvad borgerlighed egentlig er. For den borgerlige idédebat, den borgerlige tankevirksomhed, er forvitret og dør med en generation af politikere, der efterhånden ikke findes mere.

Det tæller altså ikke at stille sig op foran Hvidsten Kro eller Dybbøl Mølle.

De seneste dage har hele Danmark taget afsked med Uffe Ellemann-Jensen, der sov ind, mens familien sang højskolesange ved hans seng. Vi markerer hans død med vidunderlige mindeord og store nekrologer, der er en statsmand værdi. Og hvorfor? Ja, han berigede den borgerlige samtale, skrev bøger, kronikker og debatindlæg – om man var enig med ham eller ej, var der altid noget afgørende på spil for den måde, vi anskuer mennesket og samfundet, verden og måske ikke mindst EU på. Og vi er ham stor tak skyldig. Ligesom de andre borgerlige åndskæmper – levede som døde: Henning Fonsmark, Bertel Haarder, Per Stig Møller, Birthe Rønn Hornbech – og ikke at forglemme Søren Krarup og Jesper Langballe og mange flere.

Med al deres forskellighed og uenighed er det fælles for dem forståelsen af og ydmygheden over for, at idéer og anskuelser fra fortiden kan bliver ord til øjeblikket – til vores mærkværdige tid. Det handler ikke om at holde mindestue over gamle dage, men om at finde sporet igen for den borgerlige familie på Christiansborg, der tydeligvis fuldkommen har mistet retningssansen – og ikke når at finde den før et valg. Og måske heller ikke før næste igen – for det er ikke gjort med bedre lægedækning og ønske om lavere skat – og så i samme åndedrag vil slå de røde på velfærdsideologi. Det hænger ikke sammen – det er ikke borgerligt. De røde kan til gengæld finde ud af det: De har ansat en historisk konsulent, den dygtige Martin Grunz, der står bag ”Folkets tid”, der beskriver, hvordan velfærdsstatens udvikling og Socialdemokratiets historie og ideologi hænger uløseligt sammen – og de yngre professionelle socialdemokrater skriver videre på fortællingen: Kåre Dybvad Beks ”Udkantsmyten”, Matthias Tesfayes ”Velkommen Mustafa”, Peter Hummelgaards ”Den syge kapitalisme”, Ida Aukens ”Tro på det – klima, håb og handlekraft” og mange flere.

Af nuværende borgerlige politikere kan jeg kun komme i tanke om én eneste vægtig udgivelse: Henrik Dahls ”Den sociale konstruktion af uvirkeligheden”, der går i rette med identitetspolitikken. Men vi har brug for flere af Dahls kaliber. Folk med åndeligt omløb i hovedet, som kan stave til Grundtvig og har mod og indsigt og ved, at vi står over for ideologiske samfundsomstyrtende kræfter, der kalder på en sand borgerlig rustning, et forsvar for det forsvindende og fornemmelse for det gode, sunde fremskridt. Og det tæller altså ikke at stille sig op foran Hvidsten Kro eller Dybbøl Mølle.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.