Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Fornuftens stemmer forsvinder fra LGBT+ Danmark  

Jeg ønsker al mulig held og lykke til dem, der har startet en bevægelse mod den totale normopløsning, som voldsomme kræfter kæmper for. Jeg beundrer deres mod.

Under stor ståhej har Lagkagehuset lanceret et stykke kønsneutralt bagværk, den såkaldte kageperson. Og kritikken er mildest talt haglet ned over det stormomsuste bageri, der bløder millioner i underskud. Det er også nemt at kritisere, fordi det er så åbenlyst tåbeligt. Men hvor meget kritikken for alvor rykker i forhold til den totale normopløsning, der pågår i samfundet – i særdeleshed takket være LGBT+-bevægelsens stormtropper – ja, det er så spørgsmålet. Ikke meget, desværre. Tror jeg.

Vi skal mange ideologiske spadestik dybere end en remoncekage for at standse den samfundsomstyrtende bevægelse, der pågår og bogstavelig talt binder os på mund og hånd. Og langsomt bliver det en »statsideologi, alle skal have prakket på, om de vil det eller ej«, som Marianne Stidsen formulerer det i sin bog ”Køn og identitet”. For Gud nåde og trøste den, der vover den påstand, at der kun findes to køn i verden – og ikke et flydende ”han hun høn” uden komma imellem.

Det er jo frygteligt – tænk engang, deres virkelighed og vilkår er blevet ædt af en ideologi.

Men alt imens vanviddet pågår, bryder modige fornuftens stemmer i disse dage ud af LGBT-miljøet og beder om et remtræk til virkeligheden. I Berlingske står to kvinder og en mand frem, alle tre tiltrukket af mennesker af deres eget køn, og fortæller, hvorfor de ikke ønsker at gå med i sensommerens regnbuefarvede, fjerprydede Prideparade i København. De identificerer sig ikke med den ”queer” trans-aktivistiske ideologi, der har vundet indpas i LGBT-bevægelsen de senere år og omstyrter organisationen indefra.

Helt i tråd med det værdisæt, der bærer Copenhagen Pride, »der anser køn samt opfattelse af seksualitet som en social konstruktion«, dikterer LGBT+-bevægelsen en aggressiv ideologi, hvor den virkelige tolerance og frihed er til at overskue: Der er simpelthen ikke plads til mennesker, der er kritisk over for kønsskifte (juridisk og medicinsk) for børn, menstruerende mænd, livmoderbærere, transpersoner, der deltager i kvindesport, deler omklædningsrum med biologiske kvinder – alt muligt andet fra det glade vanvid. Det helt almindelige homoseksuelle menneske, der insisterer på, at der findes to køn og stilfærdigt lever sit liv i taknemlighed over for ligeret, der er opnået i samfundet, føler sig ikke længere velkommen – endsige tryg ved at deltage i det mangfoldige optog. Det er jo frygteligt – tænk engang, deres virkelighed og vilkår er blevet ædt af en ideologi. Men modrevolutionen skal komme fra bevægelsen selv – og den er langsomt på vej.

Forleden bragte Kristeligt Dagblad en interview med endnu en udbryder af LGBT+-bevægelsen, den transseksuelle Marcus Dib Jensen, formand for den nye forening Dansk Regnbueråd, der har oplistet 12 punkter, som de kalder »opgør med ekstrem kønsaktivisme i Danmark«. Foreningen er dannet af seks LGBT-personer, i øvrigt fra alle politiske retninger, som »et modtryk og anti-woke alternativ« til LGBT+ Danmark, der er blevet »kuppet af ekstreme kønsaktivister«. Desuden ønsker foreningen, at undervisningsmateriale fra organisationer som Sex & Samfund, Normstormerne og LGBT+ Danmark skal nøje gennemgås, så elever i folkeskolen og på gymnasierne ikke bliver hjernevasket med woke-ideologiske kønsteori og kagepersoner.

Lad mig lykønske kønsminoriteterne og hele vores samfund med, at denne bevægelse mod den totale normopløsning er begyndt – indefra – og jeg beundrer deres mod. Jeg tror, vi har svært ved at forestille os, hvor voldsomme kræfter der er i gang. Går deres våde drøm om det køns- og identitetsopløste samfund i opfyldelse, styres vores syn på mennesket af politisk korrekthed – det er farligt.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.