Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

I USA er svaret på våben i de forkerte hænder åbenbart våben i gode menneskers hænder

For mange amerikanere er individuelle frihedsrettigheder vigtigere end ønsket om våbenrestriktioner.

»Børnene vænner sig hurtigt til en bevæbnet vagt i skolen. Efter få dage er den ældre, pensionerede skarpskytte en del af hverdagen.«

I USA har vi en pandemi, når det drejer sig om skyderier. Alene i år har vi haft mere end 250 masseskyderier, 38 siden skoleskyderiet i Texas for to uger siden, der kostede 19 børn og to voksne livet.

Jeg sidder med åben mund og polypper, ikke helt sikker på, hvordan jeg skal reagere. Jeg er ved at få et tilbud på et nyt fyr fra en sælger. Han er oprindeligt fra Texas og deler gerne sine politiske holdninger, mens han laver beregninger på forskellige opvarmningsmuligheder, der kunne være relevante i mit hus.

»Men er det ikke problematisk, at vi overhovedet skal have den diskussion?«

I USA har vi en pandemi, når det drejer sig om skyderier. Alene i år har vi haft mere end 250 masseskyderier, 38 siden skoleskyderiet i Texas for to uger siden, der kostede 19 børn og to voksne livet.

»Der er flere våben i USA, end der er mennesker. De kommer aldrig til at tage vores våben fra os.« Jeg kommenterer ikke hans brug af »de«, for den version af virkeligheden, hvor frygten for det offentlige som et regulerende monster lever, er jeg ikke interesseret i at gå ind i.

Derimod vil jeg gerne høre, hvad han mener, man skal gøre ved den situation, USA står i, hvor masseskyderier er en del af hverdagen.

»Det er en ret og en ære at få lov til at gå med et våben. Når jeg bærer våben, har jeg truffet en beslutning. Jeg er parat til at ofre mit liv, hvis der skulle opstå en situation, hvor jeg skal beskytte mig selv eller mine medborgere.«

Det er ikke ofte, jeg får muligheden for at tale med en person med holdninger så langt fra mine egne. Heldigvis var han mere end villig til at dele sine synspunkter, og samtalen strakte sig vidt og med en respekt over for hinandens synspunkter. Én ting blev jeg bekræftet i: For mange amerikanere er retten til individuel frihed vigtigere end restriktioner.

Ikke på ét tidspunkt nævnte han muligheden for at ringe efter politiet. Derimod listede han en del scenarier, hvor jeg selv enten ville springe ud ad vinduet og løbe væk eller ringe efter politiet, men hvor den naturlige reaktion for ham var en konfrontation med et automatvåben.

Samtalen fik mig til at tænke over det amerikanske samfund generelt. For den var et lysende eksempel på, hvorfor intet signifikant kommer til at ændre sig i våbenlovgivningen – heller ikke selv om medierne her stadig er domineret af diskussioner og samtaler, der centrerer sig om, hvad der kan gøres i forhold til våbenlovgivning og -adgang.

Måske kommer der en underordnet ændring, der ikke har nogen reel effekt, men gennemgribende forandringer kommer vi ikke til at se – selv ikke efter at vrede skuespillere, sørgende mødre, frustrerede politikere, der går ind for restriktioner i lovgivningen, så mindeligt beder for og appellerer om en ændring i lovgivningen.

Sælgeren i mit køkken var ikke nogen klichetexaner med cowboyhat og skudsikker vest. Han var en ganske almindelig, venlig, ærekær amerikaner – der fuldt og fast tror på retten til at bære våben. Også den slags, der affyrer adskillige skud i sekundet.

Og han var af den holdning, at en lovgivning ville betyde restriktioner for almindelige lovlydige borgere som ham selv – og er der noget, individualistiske frihedselskende amerikanere ikke vil være med til – så er det at få deres frihedsrettigheder reduceret. Retfærdigvis skal det siges, at han var åben over for, at unge på 18 kun skulle have mulighed for at bruge en AR-15, samme våben, som den 18-årige gerningsmand benyttede på skolen i Texas for to uger siden, i samvær med en voksen.

»Din politiske overlevelse er underordnet i forhold til vores børns overlevelse.«

Sådan sagde Nancy Pelosi, demokrat og leder af Repræsentanternes Hus, i dag.

Beskyt Vores Børn, hedder det lovforslag, der gik igennem huset og nu skal videre til Senatet, hvor det helt sikkert bliver begravet sammen med alle andre forslag, der handler om restriktioner af amerikanernes våbenadgang.

Hver gang jeg besøger en kontorbygning, skal jeg igennem en sikkerhedsscreening, inden jeg får lov at komme ind.

Sådan er det også på mine børns skoler, hvor jeg ikke bare kan valse ind ad hovedindgangen, men pænt må stå udenfor, inden jeg bliver buzzet ind i et mellemkontor, hvor jeg så enten må vente på, at mit barn bliver kaldt ud fra sit klasseværelse, eller skal registrere mig for at få lov at gå videre ind på skolen.

Måske får sælgeren, der sad i mit køkken i går, ret: Om kort tid står jeg måske og hyggesnakker med en synligt bevæbnet vagt, når jeg henter mine unger på deres respektive skoler? For i det her land er svaret på våben i de forkerte hænder åbenbart våben i gode menneskers hænder.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.