Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kommune- og regionsaftaler er præget af forvirring og manglende mod

Det er uforståeligt, at den økonomiske sagkundskab helt ser bort fra blot at diskutere en revaluering af kronen i den nuværende økonomiske situation. 

Diskussionen om den aktuelle økonomiske politik i Danmark er præget af forvirring og af manglende mod hos centrale aktører. De netop indgåede kommune- og regionsaftaler må ses i det lys.

Forvirringen hænger sammen med, at dansk økonomi aktuelt er præget af overophedning med mangel på arbejdskraft, samtidig med at centrale internationale konjunkturbedømmere som IMF og Verdensbanken spår økonomisk recession.

Den aktuelle danske økonomiske situation tilsiger derfor en opstramning, men da en finanspolitisk stramning har både et beslutningslag og et virkningslag, risikerer en finanspolitisk stramning først at få virkning, når overophedningen er fortid. Hvis forvirring skal undgås, bør fortalere for en finanspolitisk stramning derfor også specificere, hvornår de i givet fald forventer, at overophedningen uden indgreb er fortid. Det må derfor lægges til grund, at regeringen baserer sig på, at dansk økonomi uden stramningerne også ville være overophedet i 2023.

Inflationen er aktuelt højere, end den ellers har været i de seneste 40 år grundet bl.a. de stærke energiprisstigninger som følge af ikke mindst Putins krig mod Ukraine og forsyningskædeforstyrrelser fra især Kina grundet coronaepidemien. Inflationsstigningen er derfor sandsynligvis kun midlertidig, ligesom den er udbudsbetinget.

Jeg vil tro, men er ikke sikker på, at den aktuelle overophedning af dansk økonomi vil være fortid uden opstramning af finanspolitikken om ca. et år.

En pengepolitisk opstramning af væsentlig betydning kan – også i relation til Danmark – alene iværksættes af Den Europæiske Centralbank. En pengepolitisk stramning, der iværksættes for at dæmpe inflationen, kan have store samfundsøkonomiske omkostninger via ikke mindst øget ledighed i en række sydlige eurolande, hvor ledigheden stadig er høj.

Det skyldes ikke mindst, at virkningen på inflationen heraf – som ved en finanspolitisk stramning – kun er indirekte via begrænsninger på efterspørgslen. Derfor har Den Europæiske Centralbank et beslutningsproblem, hvis den tør afvige fra det traktatfastsatte krav om, at den ensidigt skal prioritere prisstabilitet. Sandsynligvis vil der derfor også kun blive tale om en relativt svag opstramning af pengepolitikken fra Den Europæiske Centralbank, jf. også det allerede udmeldte.

Et godt eksempel på et forvirret indlæg i den aktuelle situation er det analyseindlæg, som cheføkonomen fra Nykredit fik publiceret i Politiken den 4. juni. Her argumenteres både for og imod renteforhøjelser samt for og imod finanspolitiske stramninger, vel at mærke uden angivelse af, hvornår det forventes, at konjunkturpresset ændres.

Min kritik af forvirrede indlæg falder naturligvis tilbage på mig selv, hvis jeg ikke selv specificerer et klart og begrundet alternativ. Det vil jeg derfor forsøge.

Jeg vil tro, men er ikke sikker på, at den aktuelle overophedning af dansk økonomi vil være fortid uden opstramning af finanspolitikken om ca. et år. Kombinationen af det nedadgående pres på eksporten fra det forventede økonomiske nedslag i omverdenen, som det forudses af IMF og Verdensbanken, samt de nu langt lavere danske forbrugerforventninger kombineret med forventninger om en vis pengepolitisk opstramning ligger bag denne vurdering.

De økonomiske vismænd vurderer i deres rapport fra 31. maj, at den aktuelle overophedning er høj med en beskæftigelse på næsten 4 pct. over det strukturelle niveau.

Derfor foreslår vismændene en finanspolitisk stramning, idet de forventer, at beskæftigelsen også i 2023 ligger over det strukturelle niveau med næsten 2 pct. De økonomiske vismænd har, som regeringen, således en mere optimistisk vurdering af de økonomiske udsigter, end jeg lægger til grund.

Som det er traditionen, afholder de økonomiske vismænd sig fra at specificere, om stramningen af finanspolitikken skal ske via øgede skatter (herunder reduktion af overførsler) eller via reducerede udgifter til offentligt forbrug og investeringer. Men ikke mindst i den nuværende situation savnes en diskussion af fordele og ulemper ved de to veje.

Øgede skatter ville, hvis de ikke begrænses til højindkomstgrupper, øge det aktuelle pres på lavindkomstgrupper fra især energi- og fødevareprisstigninger. Reducerede offentlige udgifter i en situation, hvor der er store problemer på uddannelses- og sundhedsområdet, og hvor der skal skabes plads til offentlige investeringer i ikke mindst grøn omstilling, vil udløse en række nye problemer.

Derfor er en finanspolitisk stramning nu forbundet med store problemer. Stramningen via de indgåede kommune- og regionsaftaler sker alene ved udgiftsindgreb på såvel forbrugs- som investeringsområdet. Og de negative effekter heraf for velfærd og den grønne omstilling er allerede vidt påpeget.

Som et klart bedre alternativ, der også virker langt hurtigere, vil jeg foreslå en revaluering af kronen over for euroen på mellem 3-5 pct. Det virker umiddelbart på efterspørgselspresset på dansk økonomi ved at reducere eksporten og øge importen samt ved at tøjle forventningerne.

Dette skal ses på baggrund af vores alt for store betalingsbalanceoverskud, der i de seneste fem år har været over en halv mia. kr. i gennemsnit hver eneste dag, inkl. lørdage, søndage og helligdage. Det vil samtidig reducere inflationen via lavere priser på import, herunder på energiimport, og derfor også alt andet lige øge realindkomsten og aflaste indkomstpresset på også lavindkomstområdet.

Revalueringen af kronen vil selvfølgelig også reducere presset på arbejdsmarkedet, og jeg kan ikke afvise, at der om godt et års tid bliver ledighedsproblemer. Derfor vil jeg foreslå, at man samtidig planlægger og klargør en række offentlige investeringer, der skal til for at sætte turbo på den grønne omstilling, bl.a. en udbygning af det centrale elnet.

Et væsentligt problem ved den nuværende overophedning af dansk økonomi er jo, at der er store problemer med at skaffe arbejdskraft til at fremskynde offentlige investeringer, der er nødvendige for at sætte turbo på den grønne omstilling. Det er jo ikke offentlige midler, der mangler for at kunne gennemføre en række offentlige tiltag, herunder investeringer til at fremme den grønne omstilling, idet den særlige danske begrænsning på højest en halv pct. i underskud på den strukturelle offentlige saldo fjernes fra den 1. juli, hvorefter den er på 1 pct.

Men de indgåede aftalers begrænsninger af anlægsbudgetter, dvs. på offentlige investeringer, vil direkte begrænse den grønne omstilling.

For mig er det uforståeligt, at den økonomiske sagkundskab, cheføkonomer (jf. cheføkonomen fra Nykredit i hans indlæg i Politiken den 4. juni), professorer i økonomi og vismænd, helt ser bort fra blot at diskutere en revaluering af kronen i den nuværende økonomiske situation.

Der har formentlig aldrig været en situation, hvor dette har været så oplagt som nu. Et uholdbart overskud på betalingsbalancen kunne reduceres, efterspørgselspresset nedsættes, og inflationen dæmpes med heraf følgende hensigtsmæssige fordelingsvirkninger. Og den grønne omstilling kunne vel at mærke fremskyndes.

Jeg er naturligvis klar over, at en revalueringsdiskussion kan være politisk uønsket, men som situationen er, bør den økonomiske sagkundskab ikke lade sig styre eller tryne heraf. Derfor må jeg konkludere, at centrale aktører på det økonomiske område i udstrakt grad lider af manglende mod til at udfordre politiske holdninger og dogmer. Dette gælder også for DR m.fl.

En konsekvens heraf er de netop indgåede manglende fremsynede kommune- og regionsaftaler.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.