Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Myten om det tyske inflationsspøgelse vil ikke dø

Årsager til inflation kan fortolkes, men i den nuværende situation er den åbenlys. Spørgsmålet er blot, om de politiske greb, der tages for at imødegå den, er de rette.

Inflationen har aktuelt nået et niveau – nu omkring 8 pct. i eurozonen – som de fleste af os nok forventede hørte fortiden til. Det har igen genoplivet myten om de ulykker, der fulgte med hyperinflationen efter Første Verdenskrig i Tyskland. Senest i Information 4. juni. Men dagbladet Information vil ikke orientere sine læsere om, at det blot gentager en klar forkert myte.

Jeg har læst og hørt om det også mange, mange gange tidligere: at det var hyperinflationen i Tyskland, der kulminerede i 1923, der skulle være årsag til, at Adolf Hitler kom til magten med de heraf følgende forfærdelige konsekvenser.

Problemet med denne myte, der gentages og gentages, er, at den ikke kan være rigtig, eller også er der noget afgørende, som jeg ikke har forstået, og som jeg i givet fald gerne vil vejledes om.

Den tyske hyperinflation stoppede nemlig fra 1924, da rentenmarken knyttet til guld blev indført som ny tysk valuta. Fra 1926 til 1929 var den årlige inflation i Tyskland – målt ved forbrugerprisindekset – knap 2,5 pct. i gennemsnit. Og fra 1929 til 1933 faldt forbrugerpriserne med i gennemsnit over 6 pct. om året.

I 1928 fik nazipartiet NSDAP kun 2,6 pct. af stemmerne. Men ved det efterfølgende valg i 1930 fik nazipartiet 18,3 pct. af stemmerne. Og ved de to valg i 1932 blev det forøget til hhv. 37,3 og 33,1 pct. af stemmerne. Og Hitler blev kansler fra januar 1933 med alt, hvad det betød.

Nazipartiets vej til magten må derfor – medmindre der skulle være en anden usædvanligt god forklaring – være begrundet i noget, der ikke mindst hændte efter valget i 1928, og i hvert fald ikke i noget, der var sket flere år tidligere som hyperinflationen.

Det var den stærkt stigende arbejdsløshed og den dertilhørende forarmning og håbløshed, der banede vejen for Hitler.

Efter overgangen til rentenmarken rejste Tyskland sig nemlig hurtigt, idet store lån fra ikke mindst USA, der var kommet ud af Første Verdenskrig som den nye økonomiske supermagt, gjorde det muligt for Tyskland at finansiere genrejsningen. Tyskland blev dengang verdens største låntagernation for at finansiere de store betalingsbalanceunderskud, der fulgte med den hurtige genrejsning.

Det var den stærkt stigende arbejdsløshed og den hertil hørende forarmning og håbløshed, der banede vejen for Hitler. 

Genrejsningen ved hjælp af lån betød, at ledigheden i såvel 1927 som 1928 kom under 9 pct. Men da store aktiekursstigninger på Wall Street fik de amerikanske låntagere til at hjemtage lånene for at investere i aktier, blev tæppet trukket væk under tysk økonomi.

Grundet inflationsfrygt valgte de tyske regeringer at fastholde guldfoden, hvorfor der blev ført en usædvanligt hård sparepolitik. Og så steg ledigheden til 13 pct. i 1929, til 15 pct. i 1930, til 23 pct. i 1931 og til 30 pct. i 1932. Så set med en økonoms øjne var det derfor ledigheden og den dertilhørende sparepolitik, der helt klart bragte Hitler til magten.

Men til trods for denne klare tallenes tale er det stadig inflationen, der sædvanligvis anføres som årsagen til Hitlers magtovertagelse.

Når jeg ønsker at punktere myten om den gængse hovedårsag til, at Hitler kom til magten, skyldes det ikke blot ønsket om en mere korrekt historieforståelse, men ikke mindst, at en enøjet fokus på det nu opståede inflationsproblem kan føre til, at penge- og finanspolitikken strammes i en situation, hvor det ikke kan afvises, at der selv uden disse stramninger nu forestår en recessionsperiode i verdensøkonomien, som bl.a. IMF har påpeget. Det vil først og fremmest øge ledigheden og de hermed knyttede sociale omkostninger, jf. læren fra Tyskland fra mellemkrigstiden.

Inflationen nu skyldes endvidere først og fremmest udbudsforstyrrelser fra energiprisstigninger mv. som følge af Putins krig mod Ukraine og corona-afledte brud på forsyningskæderne.

Og uanset om det er ret så negativt, er det dog kun midlertidige inflationsårsager, som efterspørgselsbegrænsninger ved stramninger af finans- og pengepolitik ikke er det rette svar på nu. Det vil have alt for store samfundsøkonomiske omkostninger, som vi vil opleve, når effekterne af de netop indgåede kommune- og regionsaftaler slår igennem.

Det kunne være undgået, da der for Danmark er et langt bedre alternativ: nemlig at revaluere kronen over for euroen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.