Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Der er forskel på kriser. Nogle går over. Andre dør vi af

Mødte jeg en fe, der gav mig lov til at få bare ét ønske opfyldt, skulle det være, at verden begynder at leve meget langsommere. Det har vi mennesker brug for.

Den økonomiske krise er på alles læber for tiden. Vi taler om, hvornår det er billigst at vaske vores vasketøj, der findes en app, som kan hjælpe dig med at regne ud, hvornår din strøm er billigst, og offentlige institutioner slukker lyset og skruer ned for varmen.

Også i politik er inflationen og mulige løsninger på den blevet tidens varme kartoffel. De politiske partier lancerer lige nu udspil og forslag, der skal hjælpe os gennem krisen – på forskellige måder, alt efter ideologisk overbevisning og velvilje til eller modvilje imod at bruge flere af statens penge.

Det er tankevækkende, hvordan det kan føles som at trække et tonstungt anker op med håndkraft at få regeringen til at iværksætte initiativer, der inspirerer – og tvinger – borgerne til at leve mere klimavenligt i en tid, hvor klimaforandringerne buldrer derudaf, mens det virker, som om løsningerne på den økonomiske krise står i kø for at blive lanceret.

Det er tilsvarende tankevækkende, hvordan vi selv er ualmindeligt dygtige til at ændre adfærd, når det handler om kroner og øre på elregningen, mens vi stadig flyver på charterferie og spiser bøffer, og når vi tager cyklen eller den kollektive trafik i stedet for bilen, så er det først og fremmest, fordi benzinpriserne er blevet så høje.

Lad mig slå fast: Her er ingen pegefingre eller bedrevidende opdrag. Jeg tæller tværtimod mig selv med i ligningen. Jeg lever på ingen måde op til mine egne idealer for en klimavenlig livsstil. Jeg prøver, men jeg fejler.

Når jeg bringer det op, er det ikke for at moralisere, men fordi jeg bliver nysgerrig på, hvorfor det er så svært for os at ændre adfærd med henblik på at standse klimaforandringerne, når det er så nemt for os at gøre det, når det handler om at spare på elregningen. Jeg er med på, at konsekvensen for en stigende elregning både er mere tydelig og – på den korte bane – truende for opretholdelsen af den livskvalitet, vi har vænnet os til. Men sagen er vel netop, at vi alle har brug for at indse, at netop den livskvalitet ikke kan opretholdes, hvis vi ønsker, at vores børn og børnebørn skal arve en klode, som er levedygtig.

På paradoksal vis er vi måske på vej til en mere bæredygtig levevis, fordi en krise, som nok er alvorlig, men dog forgængelig (den økonomiske), tvinger os til at ændre adfærd på en måde, der kommer den anden krise, som er alt andet end forgængelig, hvis ikke vi ændrer adfærd radikalt (klimakrisen), til gode.

Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men det er også trist, at vi som mennesker ikke formår at skrue både vores tempo og forbrug ned, medmindre vi presses på hverdagsøkonomien.

Mit bedste bud er, at vi er så indfanget i hamsterhjul og budgetkonti, at vi ikke kan finde vej ud af det tempo, der i sidste ende er roden til alt ondt. For at vi kan indse, hvor alvorligt vi er i gang med at ødelægge naturen, bliver vi nødt til at kunne mærke os selv og hinanden bedre og dybere. Det kræver tid, langsomhed og eftertænksomhed. Mødte jeg en fe, der gav mig lov til at få bare ét ønske opfyldt, skulle det være, at verden begynder at leve meget langsommere. Det har vi mennesker brug for. Og det har vores jordklode brug for.

For mens den økonomiske krise nok er slem, så går den over. Klimakrisen derimod slår vores fortsatte eksistens ihjel, hvis vi ikke standser op. Der er en levende verden til forskel på de to kriser. Så lad os ikke glemme den vigtigste, nu hvor vi står over for et folketingsvalg.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.