Her er dagens 5 vigtigste nyheder 10. juni

I dagens overblik over de vigtigste nyheder kommer vi forbi kriseramte SAS, en historisk krænkelsessag og anklage om hykleri i minksagen.

Artiklens øverste billede
Finansminister Nicolai Wammen præsenterede fredag aftalen om redningsplanen for SAS på et pressemøde sammen med aftalepartierne V, K, DF, RAdikale og SF. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
1

Sverige sagde stop, hvorefter Danmark pumpede nye milliarder i SAS

Den danske stat holder hånden under kriseramte SAS og eftergiver gæld for omkring 3,5 mia. kr. Samtidig er staten klar til at øge sin ejerandel fra 21,8 pct. helt op til 30 pct. Meldingen fra finansminister Nicolai Wammen kommer, efter at den svenske stat tirsdag smækkede pengekassen i og meddelte, at den på sigt ikke vil være ejer af det skandinaviske flyselskab.

Den danske håndsrækning kommer dog ikke uden krav til SAS. Ifølge Nicolai Wammen skal selskabet nemlig aktivt bidrage til at nedbringe sin gæld og gøre, hvad det kan for at sikre en rentabel fremtid.

2

Milliardaftale giver ikke penge til kortere ventelister på sygehuse

Mens ca. 100.000 patienter står i kø længere end de 30 dage, som loven om patientrettigheder foreskriver, har regionerne indgået en økonomiaftale med regeringen. Aftalen tilfører regionerne en rund milliard kr.

Men det er slet ikke nok til at forkorte ventelisterne, lyder konklusionen fra regionernes chefforhandler, Anders Kühnau (S). Pengene går først og fremmest til at dække sundhedsvæsnets ekstraudgifter til det stigende antal børn og ældre – den såkaldte demografi.

»Vi har fået penge til at klare befolkningstilvæksten, men vi er nødt til at bruge nogle af disse penge på at rekruttere og fastholde medarbejdere, for sygehusene lider under voldsom personalemangel,« siger han.

3

27-årig har hacket og krænket 500 piger og kvinder. Fredag faldt straffen

I en af Danmarkshistoriens hidtil største sager om hacking og digitale krænkelser af flere hundrede unge kvinder blev en 27-årig mand fra Herning ved Retten i Herning idømt fire års fængsel. Derudover blev han idømt et såkaldt kontaktforbud, så han ikke må kontakte børn under 18 år, han ikke kender, over internettet.

Den dømte har nu de næste 14 dage til at beslutte, om han vil anke straffen. Han har i forvejen siddet varetægtsfængslet 1,5 år.

4

Svar om minksagen får borgerlige til at tale om »hykleri« hos regeringens støttepartier

Mens Enhedslisten og De Radikale var hurtige til at kræve advokater på banen under instrukssagen, der endte med en ubetinget fængselsdom ved Rigsretten til tidligere udlændingeminister Inger Støjberg, afviser de to partier på forhånd at stille samme krav til Folketingets snarlige behandling af minksagen.

Det får borgerlige partier til at anklage regeringens støttepartier for »hykleri«.

Enhedslisten og De Radikale mente i sagen mod Inger Støjberg, at Folketinget burde få uvildige advokater til at vurdere Instrukskommissionens rapport og dens mulige juridiske konsekvenser for Støjberg, allerede inden rapporten var udkommet. Det samme har de ikke krævet forud for Minkkommissionens rapport, der udkommer om få uger.

5

Endnu dyrere at være dansker: Højeste inflation i 39 år

I maj steg det samlede forbrugerprisindeks med 7,4 pct. i forhold til samme måned året før.

I april lød stigningen på 6,7 pct., hvilket var historisk højt, men den er nu slået af en stigning, der ikke er set lignende i 39 år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

»Det her er vanvittige stigninger i forbrugerpriserne. Der er tale om den kraftigste stigning siden 1983. Det bider benhårdt på husholdningsbudgetterne, og man kan næsten høre, hvordan det gnasker sig gennem danskernes pengepung,« udtaler Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Vil du modtage overblikket dagligt? Du kan f.eks. tilmelde dig nyhedsbrevet ”Aften” eller downloade app’en ”Jyllands-Posten Nyheder” og tillade push-notifikationer.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.